Skabeloninvasionens genopståen
4.0
”War of the Worlds” er endnu en af de film, hvor grundformlen er gjort af mastodontiske ødelæggelser, skræmmende invasioner og vanlige, familiære komplekser. Men selv om hvert et lille træk i Spielbergs fortolkning af H.G. Wells’ sci-fi-bog, synes ordinært og velkendt, er man som tilskuer alligevel vidne til et stykke fremragende underholdningsmateriale. For filmen besidder allerede fra første indikation af det overnaturliges opstanden, det fornødne underholdningspotentiale, og mesterinstruktøren Steven Spielberg formår til alt held at indbringe hvert et underholdningens aspekt i sin dybt seværdige forestilling. At de sidste afgørende helhedsforstærkende facetter så mangler, kan man kun ærgre sig nedtrykt over, for ”War of the Worlds” havde med lidt bredere og minutiøsere fokusering og målsætninger sandsynligvis udmundet sig i en mesterlig actionfilm.
Af hæmsko filmen desværre besidder, kan specielt den skilsmisseramte families problematikker og ”positive” udvikling nævnes, da netop det forekommer tilskueren en anelse for skabelonskreeret, til for alvor at fremvise seriøse kvaliteter i historien. Deres indbyrdes opgør synes i stedet bare overflødige og ligner mere regulære overgangsstykker, end egentlig fundamentale centralbrikker i historiens i øvrigt bundforudsigelige udvikling. Skuespillerne leverer ellers respektable præstationer; Tom Cruise som konfus farmand, Dakota Fanning, som skrigende, halvklaustrofobisk ønskedatter og Justin Chatwin, som voldsfikseret, pubertetsbesværet søn, indskyder deres relativt betragtelige kompetence i familiens problematikker, selvom deres respektive indsatser altså klart overstråles af de ulidelige kendingsklichéer.
”War of the Worlds” kan og vil dog meget andet end at formidle en gennemsnitlig families bagatelstridspunkter og stråler da også tydeligt igennem på andre fronter. Specielt når der for alvor skrues op for tempoet og surroundssystemet tvinges ud i en regulær pragtopvisning i eminente lydeffekter, ligner filmen det overdyngende actionbrag, den så entydigt stiler efter at være. For det er skam fremragende sekvenser filmen fremviser for os, med sammenstyrtende bygninger, broer og skibe, enorme overnaturlige maskinerier i seværdig udfoldelse og skræmmende henrettelser af uskyldige, menneskelige individer.
”War of the Worlds” mestrer i høj grad sine primære målsætninger - at skræmme og at underholde – mens den i andre øjeblikke fortaber sig i for eksempel det ligegyldige familiedrama. En blandet, men meget underholdende affære!
Af hæmsko filmen desværre besidder, kan specielt den skilsmisseramte families problematikker og ”positive” udvikling nævnes, da netop det forekommer tilskueren en anelse for skabelonskreeret, til for alvor at fremvise seriøse kvaliteter i historien. Deres indbyrdes opgør synes i stedet bare overflødige og ligner mere regulære overgangsstykker, end egentlig fundamentale centralbrikker i historiens i øvrigt bundforudsigelige udvikling. Skuespillerne leverer ellers respektable præstationer; Tom Cruise som konfus farmand, Dakota Fanning, som skrigende, halvklaustrofobisk ønskedatter og Justin Chatwin, som voldsfikseret, pubertetsbesværet søn, indskyder deres relativt betragtelige kompetence i familiens problematikker, selvom deres respektive indsatser altså klart overstråles af de ulidelige kendingsklichéer.
”War of the Worlds” kan og vil dog meget andet end at formidle en gennemsnitlig families bagatelstridspunkter og stråler da også tydeligt igennem på andre fronter. Specielt når der for alvor skrues op for tempoet og surroundssystemet tvinges ud i en regulær pragtopvisning i eminente lydeffekter, ligner filmen det overdyngende actionbrag, den så entydigt stiler efter at være. For det er skam fremragende sekvenser filmen fremviser for os, med sammenstyrtende bygninger, broer og skibe, enorme overnaturlige maskinerier i seværdig udfoldelse og skræmmende henrettelser af uskyldige, menneskelige individer.
”War of the Worlds” mestrer i høj grad sine primære målsætninger - at skræmme og at underholde – mens den i andre øjeblikke fortaber sig i for eksempel det ligegyldige familiedrama. En blandet, men meget underholdende affære!
06/08-2007
