Orkidetyven - thin edition
4.0
Marc Forsters Stranger than fiction bygger på et manuskript, der mest af alt minder om en tynd og harmløs udgave af Orkidetyven, en Charlie Kaufman i det sukkersødehjørne. Filmen underholder hele vejen igennem med sin interessante struktur og en Will Farrell i afdæmpet superform. I sidste ende er Stranger than fiction dog for let og substansløs til rigtigt at fange publikum.
Historien om den kedelige skattemedarbejder, der pludselig finder ud af, at han er hovedpersonen i en forfatters både komiske og tragiske univers er en perfekt ramme til at diskutere spørgsmål som; hvor vil jeg hen med mit liv? Forfølger jeg mine drømme? Er min skæbne for evigt fastlagt eller er der håb for forandring? Det er ganske rørende at se den triste hovedperson stille sig selv disse spørgsmål, men desværre vælger filmen hele vejen igennem den sympatiske og "rigtige" løsning, således at den bliver fuldstændig harmløs og uden rigtig kant hele vejen igennem.
Den underholder dog glimrende på sine præmisser. Will Farrell portræterer den kedelige men inkrementelt foranderlige statsmedarbejder på overbevisende maner, og personlig kan jeg langt bedre lide denne Farrell end den mere skabede udgave. Også Dustin Hoffman ses i en fin men mindre rolle, som en litteraturprofessor, der forsøger at hjælpe Farrells Kay ud af den fictionelle suppedas. Maggie Gyllenhaal er elskelig som som Kays modpol og pludselige kærlighed, mens Emma Thompson - eller i hvert fald hendes karakter - er direkte irriterende.
Stranger than fiction tør ikke dykke dybt nok ned i personerne og rode i mørket, og derfor forbliver den en letbenet komedie med småfilosofiske indslag, og man føler lidt, at den spændende struktur efterlader et uforløst potentiale. Det er en skam for filmen er interessant på flere måder.
Endeligt skal filmen dog roses for sine indledningsvisse visuelle påfund i forsøget på at illustrere Kays numeriske og næsten sygelige verden. Det giver en super effekt og man forstår, hvorledes Kays hverdag er bundet og skemalagt til mindste detalje.
Stranger than fiction er en interessant historie, som aldrig helt kommer ud af startblokken, en Kaufman'sk fortælling uden kant og overraskelser. Men kan man se bort fra, hvad filmen kunne være blevet, er det bestemt en seværdig film med langt mere på hjertet end den gennemsnitlige (amerikanske) komedie.
Historien om den kedelige skattemedarbejder, der pludselig finder ud af, at han er hovedpersonen i en forfatters både komiske og tragiske univers er en perfekt ramme til at diskutere spørgsmål som; hvor vil jeg hen med mit liv? Forfølger jeg mine drømme? Er min skæbne for evigt fastlagt eller er der håb for forandring? Det er ganske rørende at se den triste hovedperson stille sig selv disse spørgsmål, men desværre vælger filmen hele vejen igennem den sympatiske og "rigtige" løsning, således at den bliver fuldstændig harmløs og uden rigtig kant hele vejen igennem.
Den underholder dog glimrende på sine præmisser. Will Farrell portræterer den kedelige men inkrementelt foranderlige statsmedarbejder på overbevisende maner, og personlig kan jeg langt bedre lide denne Farrell end den mere skabede udgave. Også Dustin Hoffman ses i en fin men mindre rolle, som en litteraturprofessor, der forsøger at hjælpe Farrells Kay ud af den fictionelle suppedas. Maggie Gyllenhaal er elskelig som som Kays modpol og pludselige kærlighed, mens Emma Thompson - eller i hvert fald hendes karakter - er direkte irriterende.
Stranger than fiction tør ikke dykke dybt nok ned i personerne og rode i mørket, og derfor forbliver den en letbenet komedie med småfilosofiske indslag, og man føler lidt, at den spændende struktur efterlader et uforløst potentiale. Det er en skam for filmen er interessant på flere måder.
Endeligt skal filmen dog roses for sine indledningsvisse visuelle påfund i forsøget på at illustrere Kays numeriske og næsten sygelige verden. Det giver en super effekt og man forstår, hvorledes Kays hverdag er bundet og skemalagt til mindste detalje.
Stranger than fiction er en interessant historie, som aldrig helt kommer ud af startblokken, en Kaufman'sk fortælling uden kant og overraskelser. Men kan man se bort fra, hvad filmen kunne være blevet, er det bestemt en seværdig film med langt mere på hjertet end den gennemsnitlige (amerikanske) komedie.
10/08-2007
