// Traveler's Guide gennem skærsilden! //
3.0
---KAN FOREKOMME SPOILERS---
Eli Roth debuterede med den grumme Cabin Fever, som Peter Jackson eftersigende har vist sin store entusiasme for. Ellers har Roth også været en lille del af det mesterlige Grindhouse-projekt, både med en lille rolle i Death Proof og instruktion af den fake trailer Thanksgiving, som var ret underholdende! Men han er dog nok mest kendt for sin grumme Hostel-film (med en efterfølgende Hostel: Part II). Filmen har solgt strygende og har nærmest opnået blockbuster-succes. Grunden til dette er imidlertid ikke filmens middelmådige indhold, men Quentin Tarantino's navn, da han har stået for finansieringen af filmen. Det skal derfor være helt klart, Tarantino har intet andet med filmen at gøre - han har kun sørget for, at der var nok penge til lille Eli Roth. Jeg vil derfor ikke høre om flere folk der siger, at "Tarantino's film Hostel bare er for fed!".
Filmen er nærmest opdelt i to dele, som også befinder sig på to tematiske modpoler. I den første halvdel følger vi hovedpersonerne de to amerikanske backpack'ere Paxton (Jay Hernandez) og Josh (Derek Richardson), som sammen med deres lidt mystiske ven Oli (Eythor Gudjonnson) interrailer gennem Europa for at... ja, få så meget fisse som overhovedet muligt. Undskyld udtrykket, men det er med denne vulgære tone, at vi oplever personerne. De tænker mere med deres nedre dele end med hjernerne. Nårh ja, dertil er de også ude på at blive fuldstændig 'blæst-i-hovedet'-høje på pot. De bliver der selvfølgelig sørget for, når de ankommer til Amsterdam, og der hører de også om et slags harem, som ligger i Slovakiet, hvor pigerne opfylder de største seksuelle drømme (mareridt!). Uden at skænke det en ekstra tanke, farer de i liderlighedens rus med det samme afsted til Slovakiet. Filmen ændrer nu en smule stemning, og der lurer hele tiden en mørk og dyster stemning. Men inden der sker noget, skal vi lige se på lidt flere lækre og veldrejede kvinder med runde røve og bryster. Dagen efter en vild fest forsvinder Oli med sin nye pige, og da man ser hans afhuggede hoved i et mørkt lokale, og hører pigens paniske skrig i baggrunden, ved man, at dette rejseeventyr ikke ender heeeelt godt!
Stemningen bliver mørkere og mørkere i den lille slovakiske by, og det næste offer i rækken bliver Josh, som på samme måde forsvinder ligesom Oli. Publikum kommer her til at opleve Josh' død, som er makaber og sadistisk så det batter! Der er både snittede achillessener, gennemborede brystvorter og et styk filleteret adamsæble! Paxton farer imidlertid vildfaret rundt og leder nu både efter Oli og Josh, og efter nogen tid bliver han da selv lokket til at opsøge et sygt herberg, som han har fået et vide er et alternativt museum (Pacton har nu rykket grænsen for logisk tænkning, sådan er det når man tænker med sine nosser). Han bliver dog også konfronteret med den barske virkelighed, for bygningen står model til forskellige syge og sadistiske drømme, som rigmænd med for lidt adrenalin i kroppen fra hele verden kan få opfyldt. Det lyder derfor ikke noget fra Discovery Channel mere!
Filmens første halvdel er ikke specielt interessant, da det ligeså godt kunne være taget ud af American Pie, Road Trip eller en anden amerikansk stereotypisk ungdomsfilm. Filmens dybt voldsomme anden halvdel er heller ikke meget bedre, men der får man i det mindste serveret menneskekød á la carte. Effekterne er flot lavet og det dystre herberg kan selv dine værste mareridt ikke toppe. Der er også blevet foretaget en subtil klipning, da man aldrig på noget tidspunkt ser et decideret voldsorgie, men det er til gengæld heller ikke alle scener, der bliver overladt til fantasien. Alligevel syntes jeg Hostel var dødkedelig hele vejen igennem, historien havde simpelthen ikke nok kød på! Hvis man dog virkelig bestræber sig på det, kan man godt følge (ikke være enig i) Roths idé med filmen. Vi mennesker har allesammen skjulte og mørke lyster, som vi KUN holder for os selv, det er alt sammen noget som den store mester Freud forklarede. Hostel er jo bare et eksempel på, hvor grumt det egentlig kan blive - for hvordan kan det dog være, at disse rigmænd virkelig er så hæmmede, at de har behov for at massekrere folk for at få det søde kick! Paxton undslipper med nød og næppe, og i filmens sidste minutter formår han ved et tilfælde at få fat på en af de sadistiske rigmænd (hvordan aner jeg ikke, da det kun var Josh der så ham på herberget). Men i hvert fald fanger han ham på et toilet, og efter god 'øje-for-øje'-regel, tager han det fra ham, som han selv blev frarøvet. Hans to fingre og et omskåret adamsæble (på samme måde som med Josh). Vi ser her, at den unge Paxton dyberst inde også besider de mørke lyster, og han nyder nærmest at slå den ældre herre ihjel.
Det er selvfølgelig ting, jeg er kommet frem til for at få mest ud af filmen. Men helt generelt fandt jeg simpelthen Hostel alt for kedsommelig og selvhøjtidelig, der er for mange løse strenge og bagatelliseringer. Man kommer slet ikke ind under huden på de sadistiske rigmænd, men ser dem blot, mens de udfører deres syndige gerninger, men ikke engang det virker særligt skræmmende af en horror at være. Der forekommer kun en lille samtale mellem Paxton og en entusiastisk amerikaner, som hører ham til råds, om han skal slå sit offer langsomt eller hurtigt ihjel.
Manuskriptet er også en gang tynd misk-mask, da der er for meget, der er overladt til tilfældighederne, handlingen virker rent ud sagt for opstillet og nærmest urealistisk.
Hvis Eli Roth skal roses for noget er det næsten hans søgen efter menneskets dybeste lyster. Det ville være synd at sige, at Roth ikke håndterer de blodige scener på herberget, man kan godt fornemme, at han har forsøgt sig med horror-genren før. Filmen når bare ikke op på de højder, hvor det virkelig er skræmmende eller uhyggeligt.
Og efter nøjere tanke tror jeg faktisk at en aften med Discovery Channel og Traveler's Guide vil forekomme mere opløftende og fyldestgørende end første del af Hostel-mareridtet. Vi må endelig se an med part deux!
Eli Roth debuterede med den grumme Cabin Fever, som Peter Jackson eftersigende har vist sin store entusiasme for. Ellers har Roth også været en lille del af det mesterlige Grindhouse-projekt, både med en lille rolle i Death Proof og instruktion af den fake trailer Thanksgiving, som var ret underholdende! Men han er dog nok mest kendt for sin grumme Hostel-film (med en efterfølgende Hostel: Part II). Filmen har solgt strygende og har nærmest opnået blockbuster-succes. Grunden til dette er imidlertid ikke filmens middelmådige indhold, men Quentin Tarantino's navn, da han har stået for finansieringen af filmen. Det skal derfor være helt klart, Tarantino har intet andet med filmen at gøre - han har kun sørget for, at der var nok penge til lille Eli Roth. Jeg vil derfor ikke høre om flere folk der siger, at "Tarantino's film Hostel bare er for fed!".
Filmen er nærmest opdelt i to dele, som også befinder sig på to tematiske modpoler. I den første halvdel følger vi hovedpersonerne de to amerikanske backpack'ere Paxton (Jay Hernandez) og Josh (Derek Richardson), som sammen med deres lidt mystiske ven Oli (Eythor Gudjonnson) interrailer gennem Europa for at... ja, få så meget fisse som overhovedet muligt. Undskyld udtrykket, men det er med denne vulgære tone, at vi oplever personerne. De tænker mere med deres nedre dele end med hjernerne. Nårh ja, dertil er de også ude på at blive fuldstændig 'blæst-i-hovedet'-høje på pot. De bliver der selvfølgelig sørget for, når de ankommer til Amsterdam, og der hører de også om et slags harem, som ligger i Slovakiet, hvor pigerne opfylder de største seksuelle drømme (mareridt!). Uden at skænke det en ekstra tanke, farer de i liderlighedens rus med det samme afsted til Slovakiet. Filmen ændrer nu en smule stemning, og der lurer hele tiden en mørk og dyster stemning. Men inden der sker noget, skal vi lige se på lidt flere lækre og veldrejede kvinder med runde røve og bryster. Dagen efter en vild fest forsvinder Oli med sin nye pige, og da man ser hans afhuggede hoved i et mørkt lokale, og hører pigens paniske skrig i baggrunden, ved man, at dette rejseeventyr ikke ender heeeelt godt!
Stemningen bliver mørkere og mørkere i den lille slovakiske by, og det næste offer i rækken bliver Josh, som på samme måde forsvinder ligesom Oli. Publikum kommer her til at opleve Josh' død, som er makaber og sadistisk så det batter! Der er både snittede achillessener, gennemborede brystvorter og et styk filleteret adamsæble! Paxton farer imidlertid vildfaret rundt og leder nu både efter Oli og Josh, og efter nogen tid bliver han da selv lokket til at opsøge et sygt herberg, som han har fået et vide er et alternativt museum (Pacton har nu rykket grænsen for logisk tænkning, sådan er det når man tænker med sine nosser). Han bliver dog også konfronteret med den barske virkelighed, for bygningen står model til forskellige syge og sadistiske drømme, som rigmænd med for lidt adrenalin i kroppen fra hele verden kan få opfyldt. Det lyder derfor ikke noget fra Discovery Channel mere!
Filmens første halvdel er ikke specielt interessant, da det ligeså godt kunne være taget ud af American Pie, Road Trip eller en anden amerikansk stereotypisk ungdomsfilm. Filmens dybt voldsomme anden halvdel er heller ikke meget bedre, men der får man i det mindste serveret menneskekød á la carte. Effekterne er flot lavet og det dystre herberg kan selv dine værste mareridt ikke toppe. Der er også blevet foretaget en subtil klipning, da man aldrig på noget tidspunkt ser et decideret voldsorgie, men det er til gengæld heller ikke alle scener, der bliver overladt til fantasien. Alligevel syntes jeg Hostel var dødkedelig hele vejen igennem, historien havde simpelthen ikke nok kød på! Hvis man dog virkelig bestræber sig på det, kan man godt følge (ikke være enig i) Roths idé med filmen. Vi mennesker har allesammen skjulte og mørke lyster, som vi KUN holder for os selv, det er alt sammen noget som den store mester Freud forklarede. Hostel er jo bare et eksempel på, hvor grumt det egentlig kan blive - for hvordan kan det dog være, at disse rigmænd virkelig er så hæmmede, at de har behov for at massekrere folk for at få det søde kick! Paxton undslipper med nød og næppe, og i filmens sidste minutter formår han ved et tilfælde at få fat på en af de sadistiske rigmænd (hvordan aner jeg ikke, da det kun var Josh der så ham på herberget). Men i hvert fald fanger han ham på et toilet, og efter god 'øje-for-øje'-regel, tager han det fra ham, som han selv blev frarøvet. Hans to fingre og et omskåret adamsæble (på samme måde som med Josh). Vi ser her, at den unge Paxton dyberst inde også besider de mørke lyster, og han nyder nærmest at slå den ældre herre ihjel.
Det er selvfølgelig ting, jeg er kommet frem til for at få mest ud af filmen. Men helt generelt fandt jeg simpelthen Hostel alt for kedsommelig og selvhøjtidelig, der er for mange løse strenge og bagatelliseringer. Man kommer slet ikke ind under huden på de sadistiske rigmænd, men ser dem blot, mens de udfører deres syndige gerninger, men ikke engang det virker særligt skræmmende af en horror at være. Der forekommer kun en lille samtale mellem Paxton og en entusiastisk amerikaner, som hører ham til råds, om han skal slå sit offer langsomt eller hurtigt ihjel.
Manuskriptet er også en gang tynd misk-mask, da der er for meget, der er overladt til tilfældighederne, handlingen virker rent ud sagt for opstillet og nærmest urealistisk.
Hvis Eli Roth skal roses for noget er det næsten hans søgen efter menneskets dybeste lyster. Det ville være synd at sige, at Roth ikke håndterer de blodige scener på herberget, man kan godt fornemme, at han har forsøgt sig med horror-genren før. Filmen når bare ikke op på de højder, hvor det virkelig er skræmmende eller uhyggeligt.
Og efter nøjere tanke tror jeg faktisk at en aften med Discovery Channel og Traveler's Guide vil forekomme mere opløftende og fyldestgørende end første del af Hostel-mareridtet. Vi må endelig se an med part deux!
11/08-2007
