Blodsugersamfundets nye borgergruppe
3.0
At levere en 2 timer lang, blodtørstig actionforestilling stopfyldt med primitivt IT-kreeret effektregn og enfoldige one-liners, på den samme overtyndslidte genbrugsformel, kunne antyde noget i retning af et totalt fejlskudt udgangspunkt. Og når de isolerede herligheder dyppes i en fed, genbrugt handlingsfriture, uden den mindste kvalitative sans og proteintilførende indholdsstoffer, burde Guillermo del Toros kliché-voldsopera vel på forhånd smides i den overlæssede skrotbunke af eksplicit actionbras. Dog har ”Blade 2” den enkelte støttepæl på kanten af afgrundens trivielle dybder; underholdningen. For selvom det er en rusten, nedslidt og knirkende pæl sandsynligvis fra det forrige århundrede, kan man ikke ignorere filmens konstante underholdningsværdi, der næsten formår at kompensere for fraværet af en anden central værdi: IQ-værdien.
For det er åbenlyst ikke med studenterhuens tyngde på sit runde, behårede grødhoved Guillermo del Toro har iværksat ”Blade 2”. Den før omtalte filmformel formår langtfra at demonstrerer flere intellektuelle værdier end en forkælet snotunges hjemmelavede 2+2-regnestykke og styrer derved aldrig ind i hjernebrydende symbolik eller andre intellektuelle dybder. Del Toro blænder derimod kort og godt udelukkende op for det helt store og omfattende blodssugersamfunds interne krigsgnidninger og formidler deres hjernedøde problematikker – hånd i hånd med en relativt akavet IT-teknologi - med halsbrækkende Kung Fu-parodier og andet nærkampsgejl: Intet ser ved første øjekast ud til at fungere i efterfølgeren til daggængeren Blades filmdebut.
Og det gør det på sin vis overhovedet heller ikke, for når de bestialske blodsudgydelser ikke engang kan leve op til den fornødne actionfilmsstandard, begynder vi at nærme os det infame tidsspild. Men af en eller anden fjern og komplet uforståelig grund har Snipes og del Toro midt i deres evidente inkompetence, både højre og venstre arm fastknuget til underholdningens, krystalklare kerne. Som seer kan man nemlig umuligt forhindre at sejle ind i det kvalitetsfraværende blodsugerland og hengive sig til actionsamlebåndets middelvare, der trods iøjnefaldende stupiditet og negativt IQ-niveau, konstant bibringer flere skjulte underholdningselementer til voldsforestillingen.
Det bliver til tre blegnede og blodmanglende middelstjerner til ”Blade 2”, som filmen udelukkende snuser til på grund af de fine underholdningsfacetter og deres effekt på den pinligt opslugte tilskuer. Det er nemlig mest af alt en spontan omgang protein- og grønsagsfattig actiongrød, man hverken bliver stor eller stærk af. Derimod lyder effekten på tilfredsstillende mæthed efter en adrenalinpræget udforskning af actionsamlebåndets før omtalte middelvare.
For det er åbenlyst ikke med studenterhuens tyngde på sit runde, behårede grødhoved Guillermo del Toro har iværksat ”Blade 2”. Den før omtalte filmformel formår langtfra at demonstrerer flere intellektuelle værdier end en forkælet snotunges hjemmelavede 2+2-regnestykke og styrer derved aldrig ind i hjernebrydende symbolik eller andre intellektuelle dybder. Del Toro blænder derimod kort og godt udelukkende op for det helt store og omfattende blodssugersamfunds interne krigsgnidninger og formidler deres hjernedøde problematikker – hånd i hånd med en relativt akavet IT-teknologi - med halsbrækkende Kung Fu-parodier og andet nærkampsgejl: Intet ser ved første øjekast ud til at fungere i efterfølgeren til daggængeren Blades filmdebut.
Og det gør det på sin vis overhovedet heller ikke, for når de bestialske blodsudgydelser ikke engang kan leve op til den fornødne actionfilmsstandard, begynder vi at nærme os det infame tidsspild. Men af en eller anden fjern og komplet uforståelig grund har Snipes og del Toro midt i deres evidente inkompetence, både højre og venstre arm fastknuget til underholdningens, krystalklare kerne. Som seer kan man nemlig umuligt forhindre at sejle ind i det kvalitetsfraværende blodsugerland og hengive sig til actionsamlebåndets middelvare, der trods iøjnefaldende stupiditet og negativt IQ-niveau, konstant bibringer flere skjulte underholdningselementer til voldsforestillingen.
Det bliver til tre blegnede og blodmanglende middelstjerner til ”Blade 2”, som filmen udelukkende snuser til på grund af de fine underholdningsfacetter og deres effekt på den pinligt opslugte tilskuer. Det er nemlig mest af alt en spontan omgang protein- og grønsagsfattig actiongrød, man hverken bliver stor eller stærk af. Derimod lyder effekten på tilfredsstillende mæthed efter en adrenalinpræget udforskning af actionsamlebåndets før omtalte middelvare.
12/08-2007
