Dumpet!

1.0
Hvem kan glemme Paul Verhovens frække OG gode Basic Instinct, med en dødlækker Sharon Stone i rollen? Nu har Michael Caton-Jones overtaget Verhovens opgave efter alle disse år, og resultatet er desværre lige til dumpekarakterer. Caton-Jones, som efter min mening lavede den glimrende The Jackal med Bruce Willis (et remake) kvajer sig her gevaldigt. Hele instruktionen er i bedste fald bare kedelig, men også det med at lave en Basic Instinct 2, er i sig selv dødsdømt. Verhoven gjorde (med gode ideer) sin version til en spændende erotisk affære, hvor man hele tiden var fanget, og det magter Caton Jones ikke - han efterligner blot og i visse tilfælde overdriver han i en grad, at det bliver latterligt. Derfor kan jeg desværre heller ikke anbefale denne pinlige 2’er, der på ingen måde kan være det bekendt.

Sharon Stone gentager selvfølgelig rollen fra hendes første film, men uden den samme dybde, charme og spil. Hun er stadig sexet, men det går lidt af hende, da filmen ikke er bedre. David Morrissey er tåbelig og utroværdig i rollen, slet ikke på samme niveau som Michael Douglas var. Pyha, det føles som en lettelse at komme igennem denne rædselsfulde film, som altså samlet set dumper i alle spillets facetter. Der er ganske enkelt ikke én eneste god ting i denne film.
Basic Instinct 2