Action i toptempo
5.0
Med ”The Bourne Supremacy” har engelske Paul Greengrass med stor pondus videreført historien om den identitetsfortabte Jason Bourne, der her har stiftet bopæl i Indien. Bourne er dog stadig formidabel til at slå fra sig når det er nødvendigt, hvilket han i den grad får brug for, når endnu en flok fjendtligtsindede legekammerater står ved døren. Med det er der dømt vendetta for hver en øre, hvor energiske billeder og medrivende lynklipning finder vej til et fremragende resultat.
Selvom filmens plot ikke lader det store tilbage at ønske, er det de filmiske udfoldelser der lader ”The Bourne Supremacy” tage sættet hjem med overlegen hånd. Uden på nogen måde at lade ballet kuldsejle i hårdføre eksplosioner, ildkampe og brækkede næser er Paul Greengrass' efterfølger til den hæderlige ”The Bourne Identity” en nonstop hed spændingsaffære med tryk på fra første og til sidste fløjt, hvor man selv uden at mænge sig i bulder og brag holder gryden i konstant kog. Dermed ikke sagt, at filmen ikke levere varen rent actionmæssigt, det gør og når den gør det, blandt andet gennem voldsomme nævekampe og en af de bedste biljagter jeg mindes at have set, er det med et sjældent kraftfuldt eftertryk.
Angående skuespillet er der ikke synderligt meget mere at sige til Matt Damon end at han fortsætter hvor han slap - og altså gentager succesen i sin usædvanligt engagerende helterolle, der holder kræfter og følelser i tæt samhørighed og i fuldt ud troværdige rammer.
Birollerne er ligeledes vel besatte, endda selvom en dygtig skikkelse som Franka ”Lola” Potente kun meget småt tager del i filmens videre udvikling. Bedst må, udover Damon, siges at være Brian Cox, der atter beviser sin evne for at tvinge jordnærhed og aggressivitet ned i samme karakter.
Flere af filmens rytmiske og pulserende klipskift blandet med et blåligt farveskær sender klare mindelser om (i mine øjne) moderne actionklassikere som ”Ronin” og ”Heat”. Alene flere uforglemmelige skud fra den intense biljagt af sidedøren og sidevinduet der smadres direkte op i den kørende Jason Bourne lader klart ”The Bourne Supremacy” overgå John Frankenheimers eksplosive bilreklame, men helt op i Michael Manns ypperlige klasse når Paul Greengrass og hans forholdsvis rendyrkede thriller-produkt af klare grunde aldrig. Intet gør det dog, når en sådan sammenligning langt fra har været englænderens sigtemål. Han har villet skabe underholdning for det vågne og kvalitetsnydende publikum. Og det kan man kun indrømme er lykkedes ham med bravur.
Selvom filmens plot ikke lader det store tilbage at ønske, er det de filmiske udfoldelser der lader ”The Bourne Supremacy” tage sættet hjem med overlegen hånd. Uden på nogen måde at lade ballet kuldsejle i hårdføre eksplosioner, ildkampe og brækkede næser er Paul Greengrass' efterfølger til den hæderlige ”The Bourne Identity” en nonstop hed spændingsaffære med tryk på fra første og til sidste fløjt, hvor man selv uden at mænge sig i bulder og brag holder gryden i konstant kog. Dermed ikke sagt, at filmen ikke levere varen rent actionmæssigt, det gør og når den gør det, blandt andet gennem voldsomme nævekampe og en af de bedste biljagter jeg mindes at have set, er det med et sjældent kraftfuldt eftertryk.
Angående skuespillet er der ikke synderligt meget mere at sige til Matt Damon end at han fortsætter hvor han slap - og altså gentager succesen i sin usædvanligt engagerende helterolle, der holder kræfter og følelser i tæt samhørighed og i fuldt ud troværdige rammer.
Birollerne er ligeledes vel besatte, endda selvom en dygtig skikkelse som Franka ”Lola” Potente kun meget småt tager del i filmens videre udvikling. Bedst må, udover Damon, siges at være Brian Cox, der atter beviser sin evne for at tvinge jordnærhed og aggressivitet ned i samme karakter.
Flere af filmens rytmiske og pulserende klipskift blandet med et blåligt farveskær sender klare mindelser om (i mine øjne) moderne actionklassikere som ”Ronin” og ”Heat”. Alene flere uforglemmelige skud fra den intense biljagt af sidedøren og sidevinduet der smadres direkte op i den kørende Jason Bourne lader klart ”The Bourne Supremacy” overgå John Frankenheimers eksplosive bilreklame, men helt op i Michael Manns ypperlige klasse når Paul Greengrass og hans forholdsvis rendyrkede thriller-produkt af klare grunde aldrig. Intet gør det dog, når en sådan sammenligning langt fra har været englænderens sigtemål. Han har villet skabe underholdning for det vågne og kvalitetsnydende publikum. Og det kan man kun indrømme er lykkedes ham med bravur.
13/08-2007
