Den jagedes jagt
5.0
Bourne er endnu en gang på flugt/jagt i det tredje led i spionfilmsrækken om en mands forsvundne identitet og hans evindelige søgen på den. De to første film i trilogien var begge gedigne actionfilm dog uden mærkbar ekspertise og vedhængende kvaliteter. Paul Greengrass, der stod bag 2’eren, ”The Bourne Supremacy”, fandt dog både kræfter og støtte til også at blænde op for actionseriens formodentligt sidste led. Med nærmest identisk filmformel som 2’eren trækker den foreløbigt ”Bourne”-serien i land uden på noget tidspunkt at slække på speederen. ”The Bourne Ultimatum” skiller sig dog mærkbart ud fra de to filmisk relaterede forgængere, da actiontrilogiens sidste led besidder alle de kvaliteter – og mere til – der gør en actionfilm fremragende.
For fremragende, det er ”The Bourne Ultimatum”. Det understreger den med fed spændingstusch allerede i et af filmhistoriens mest nervepirrende forfølgelsesløb, hvor Jason Bourne energisk forsøger at guide en højspændt nyhedsjournalist uden om den visse død i en overfyldt, myldretidspræget menneskemængde. Som resten af filmen besidder spændingssekvensen i store træk mange konventionelle actionvirkemidler som det – i filmens tilfælde – eminent forvirrende håndholdte kamera og den brillante, tempofyldte musik. Paul Greengrass har med andre ord ikke lagt betragtelig vægt på den omfattende originalitet; men hvad nytte har fornyelse i grunden, når man kan bruge forholdsvis gennemtærskede udgangspunkter så fantastisk og afbalanceret som Greengrass gør det i ”The Bourne Ultimatum”? Intet!
Paul Greengrass og forrygende Matt Damon har mere populært sagt leveret det, der ligner årets action-/spændingsfilm. I sit konstant opskruede top-tempo og spændingsmæssige højniveau ses ”The Bourne Ultimatum” for mig nemlig som en regulær ener inden for faget. En født klassiker, en strålende krone på værket er hvad ”Bourne”-seriens tredje kort fortjener af potentielle prædikater. Sjældent har en actionfilm været så nervepirrende, rystende energisk og fandens godt skruet sammen, og selvom den sjette stjerne i første omgang akkurat udebliver, er jeg ikke bleg for at kalde filmen nær det mesterlige. ”The Bourne Ultimatum” er af den grund ikke kun den ultimative ”Bourne”-film. Den ligner langt hen ad vejen også den ultimative actionfilm.
For fremragende, det er ”The Bourne Ultimatum”. Det understreger den med fed spændingstusch allerede i et af filmhistoriens mest nervepirrende forfølgelsesløb, hvor Jason Bourne energisk forsøger at guide en højspændt nyhedsjournalist uden om den visse død i en overfyldt, myldretidspræget menneskemængde. Som resten af filmen besidder spændingssekvensen i store træk mange konventionelle actionvirkemidler som det – i filmens tilfælde – eminent forvirrende håndholdte kamera og den brillante, tempofyldte musik. Paul Greengrass har med andre ord ikke lagt betragtelig vægt på den omfattende originalitet; men hvad nytte har fornyelse i grunden, når man kan bruge forholdsvis gennemtærskede udgangspunkter så fantastisk og afbalanceret som Greengrass gør det i ”The Bourne Ultimatum”? Intet!
Paul Greengrass og forrygende Matt Damon har mere populært sagt leveret det, der ligner årets action-/spændingsfilm. I sit konstant opskruede top-tempo og spændingsmæssige højniveau ses ”The Bourne Ultimatum” for mig nemlig som en regulær ener inden for faget. En født klassiker, en strålende krone på værket er hvad ”Bourne”-seriens tredje kort fortjener af potentielle prædikater. Sjældent har en actionfilm været så nervepirrende, rystende energisk og fandens godt skruet sammen, og selvom den sjette stjerne i første omgang akkurat udebliver, er jeg ikke bleg for at kalde filmen nær det mesterlige. ”The Bourne Ultimatum” er af den grund ikke kun den ultimative ”Bourne”-film. Den ligner langt hen ad vejen også den ultimative actionfilm.
18/08-2007
