Nolan's gåder

5.0
Christoper Nolan er i min bog en af nutidens mest interessante mainstream-instruktører, side om side med Michael Mann og Paul Greengrass. Siden Memento har han bevaret en utrolig høj standard og en utrolig fokus på manuskriptets betydning. Derfor var har det mest fornuftige valg til instruktionen af Bat Man Begins. - Efter Joel Schumachers dumdristigheder, havde serien brug for en redningsaktion. Nolan strålede.

(SPOILERS) Første gang jeg så The Prestige havde jeg måske luret nogle af hemmelighederne. Jeg vidste der var noget galt med Fallon, at han formentlig var en mand i udklædning. Men at han ligefrem var tvillingebroderen havde jeg ikke set. Nu har jeg set den for anden gang, og opdaget hvor fantastisk udspekuleret The Prestige i virkeligheden er. Den har en STOR gensynsglæde, for hver en replik og hver en vinkel ændrer sig, når man er bevidst om hemmeligheden. Prøv at se den for anden gang, og genopdag filmen. Hele filmen igennem bliver man bombarderet med clues til at Borden har en tvillingebror. - Man ser dem bare ikke før gensynet. (SPOILERS SLUT)

The Prestige beskriver det enigmatiske tema som også var med i Memento og Insomnia. Gåderne og tingenes sammenhæng der skal udforskes, afsløres og vender sandheden på hovedet. Jeg spår en fremtidig klassikerstatus for The Prestige, for selv efter en gensyn er det som om den stadig gemmer nogle hemmeligheder. Hint: "You are not really looking. - You want to be fooled"
The Prestige