Den ultimative afslutning!

Paul Greengrass gør det igen. The Bourne Ultimatum har tydeligvis instruktørens præg. Filmen holdes i en dokumentarisk stil, hvor kameraet hele tiden er tæt på vores personer. Det er rystende bevægelser, og meget hektisk udført. Lige på grænsen og sikkert over, men det giver filmen en ny dynamik.

Den anden ting der lykkes for Greengrass er at han igennem hele filmen kører i højt tempo. I hver scene holdes du i spænding. Der er masse af jagt - nøjagtigt som i de to første film, hvor man bruger forskellige lande som locations, og det forstærker oplevelsen. Mat Damon er forrygende (endnu engang) i hovedrollen. Han formår at give rollen den portion dybde og menneskelighed, som der kræves af både ham som skuespiller men også af manuskriptet, og det lykkes så flot her at omsætte på film. David Strathairn er det nye ansigt i denne tredje del, og han gør det vildt overbevisende som en usympatisk leder.

Slåsscener, biljagter (i old school stil) og den slags er igen forrygende godt stuntarbejde. Greengrass kan sit kram må man sige, også når det kommer til det politiske. John Powells fremragende baggrundsmusik skaber den helt rette spændings atmosfære. Det var ordene fra mig. Der skal ikke afsløres meget om plottet, mysterierne og den slags. Mange har en spændende oplevelse i vente. Men det er en pragtfuld spændingsfilm, og en drømme afslutning på denne fantastiske Bourne trilogi, som Doug Liman så perfekt startede på og Greengrass ligeså flot afsluttede.

Slåsscenen på badeværelset er mindeværdig.