Vejen hjem
5.0
Vejen hjem for det kuldslåede jagtbytte, Jason Bourne, er trang og nervepirrende i ”The Bourne Ultimatum”, tredje del i beretningen om fortabt identitet, men ikke overraskende det hele værd.
På ny resulterer Bournes sammensætning af flugt og jagt nemlig i en lynende hurtig, rytmisk buldrende og paralyserende intens spændingsfilm. Tilfredsstillelsen er dog denne gang om muligt større end forrige gang vi stiftede bekendtskab med Jason Bournes sammenbidte hævntogt, fordi ”The Bourne Ultimatum” er endestation for denne elskværdige action-odyssé på en måde, der virkelig får sin medpassager til at værdsætte hvor fantastisk en oplevelse turen har været. Nok engang er der kløe i aftrækningsfingeren, dysfunktioner i bremseklodserne og uanede højder på speedometeret at hente i Jason Bournes varetægt - spændingen er på alle måder bare bedre i selskab med hans (formentlig) sidste bedrift.
Skulle nogen nogensinde betvivle filmfortsættelsers kompetence på ny, burde Paul Greengrass’ fornemme bearbejdelse med ”Bourne”-karakteren være et obligatorisk nærsyn. Med en fremragende 2’er i bagagen har englænderen i tredje ombæring skabt noget nær mirakler og begået en forrygende finale, der lige til tæppefaldet sætter ind udmærker trumf på, hvad syntes at være kransekagens ubestridelige top. Biljagter, nævekampe og flugtsekvenser er godt nok ikke ligeså imponerende som førhen set i bagklogskabens lys, men igen udført med en rå, energisvulmende nerve, der uanset originalitet atter fremstår som genrens topmål. Som modpol til sommerens øvrige markante actionbrag, ”Die Hard 4.0”, behøver ”The Bourne Ultimatum”, som seriens varemærke, ingen missilarmerede jetfly og akrobatiske medskurke for at nå kogepunktet og gør det dermed på langt mere overbevisende maner.
Der hviler et par enkelte svipsere i forsøget på at tvinge en sidste spillefilm ud af mysteriet om Jason Bournes forsvundne identitet, men sjældent syntes fejl at have forekommet ubetydeligere i det samlede billede. Både sammenbindingen af de løse ender og optakten dertil fremstår skarpt og præcist udført. Derfor er ”The Bourne Ultimatum” en actionfest med ægte følelser i omløb og, i lignende grad med ”M:I:3”, en potentiel nyklassiker inden for faget.
På ny resulterer Bournes sammensætning af flugt og jagt nemlig i en lynende hurtig, rytmisk buldrende og paralyserende intens spændingsfilm. Tilfredsstillelsen er dog denne gang om muligt større end forrige gang vi stiftede bekendtskab med Jason Bournes sammenbidte hævntogt, fordi ”The Bourne Ultimatum” er endestation for denne elskværdige action-odyssé på en måde, der virkelig får sin medpassager til at værdsætte hvor fantastisk en oplevelse turen har været. Nok engang er der kløe i aftrækningsfingeren, dysfunktioner i bremseklodserne og uanede højder på speedometeret at hente i Jason Bournes varetægt - spændingen er på alle måder bare bedre i selskab med hans (formentlig) sidste bedrift.
Skulle nogen nogensinde betvivle filmfortsættelsers kompetence på ny, burde Paul Greengrass’ fornemme bearbejdelse med ”Bourne”-karakteren være et obligatorisk nærsyn. Med en fremragende 2’er i bagagen har englænderen i tredje ombæring skabt noget nær mirakler og begået en forrygende finale, der lige til tæppefaldet sætter ind udmærker trumf på, hvad syntes at være kransekagens ubestridelige top. Biljagter, nævekampe og flugtsekvenser er godt nok ikke ligeså imponerende som førhen set i bagklogskabens lys, men igen udført med en rå, energisvulmende nerve, der uanset originalitet atter fremstår som genrens topmål. Som modpol til sommerens øvrige markante actionbrag, ”Die Hard 4.0”, behøver ”The Bourne Ultimatum”, som seriens varemærke, ingen missilarmerede jetfly og akrobatiske medskurke for at nå kogepunktet og gør det dermed på langt mere overbevisende maner.
Der hviler et par enkelte svipsere i forsøget på at tvinge en sidste spillefilm ud af mysteriet om Jason Bournes forsvundne identitet, men sjældent syntes fejl at have forekommet ubetydeligere i det samlede billede. Både sammenbindingen af de løse ender og optakten dertil fremstår skarpt og præcist udført. Derfor er ”The Bourne Ultimatum” en actionfest med ægte følelser i omløb og, i lignende grad med ”M:I:3”, en potentiel nyklassiker inden for faget.
19/08-2007
