Tornatore noir
4.0
*mindre spoilers*
Forfatter-instruktør Giuseppe Tornatore er kendt og elsket for "Mine aftener i Paradis", men her befinder han sig i en helt anden boldgade. "Den ukendte kvinde" er nemlig en noirthriller, hvor hovedpersonen er en ukrainsk kvinde, der kommer til en unavngivet italiensk by og søger job som rengøringskone og husholderske i en bestemt opgang. Hun har tydeligvis en plan med, hvad hun foretager sig, men samtidig med at hun kommer tættere på sit mål, begynder der at dukke glimt af en truende fortid op.
"Den ukendte kvinde" er én af den slags film, som gør meget ud af at holde sit plot hemmeligt og kun afsløre det gradvist - men blandt dens centrale temaer er prostitution og menneskehandel, og hvad man som hovedpersonen kan tillade sig at gøre og håbe for at skabe sig et godt liv. Og da hele sandheden kommer frem, viser den sig at være grimmere, end jeg først havde anet - i en historie, som ellers er ganske hårdtslående fra start.
Russiske Kseniya Rappoport gør det godt med flakkende, nervøse øjne i hovedrollen, og hun får støtte fra et galleri af fine bipersoner - jeg kunne især godt lide Claudia Gerini som hendes arbejdsgiver og Michele Placido som en ubehagelig mand fra fortiden. Teknisk er "Den ukendte kvinde" også en interessant film med flot, urovækkende kameraarbejde, hvor man aner lidt inspiration fra Dario Argento, plus velfungerende musik af Ennio Morricone.
I den samlede bedømmelse synes jeg, at filmen lider noget under, at den får smidt så mange ting i spil, at der ender med at være løse ender til sidst. Jeg synes også, der er lidt effektjageri i dens brug af sex og vold, men omvendt er det med til at understrege, hvor grim og alvorlig historien er. Og samlet set er det bestemt en seværdig film med mange interessante detaljer. Det er alt for sjældent, at italienske film af denne type finder vej til de danske biografer - for italienerne har jo faktisk en stor tradition for spændings- og gyserfilm.

23/08-2007