Sammenbrud for åben tæppe
4.0
At David Ayer kan sit kram på manyskriptside har han vist med de fængslende og brutale Training day og Dark Blue. Hans instruktørdebut Harsh Times befinder sig i samme rå og upolerede gadeunivers, hvor hverdagsrealisme præget billede fremfor overdreven spændingshungrende historiefortælling.
Filmens dynamic duo består af Christian Bale og Freddy Rodríguez, som begge spiller røven ud af bukserne. Især Bales præstation er så intens og sitrende sindsyg, at man helt bliver bange for, om der virkelig gemmer sig en rigtig skuespiller bag den eksplosive facade. Filmens drivkraft er begge de to dagdriveres søgen efter en vej ud af sumpen via et job, men mens Rodriguez' Mike Alonzo muligvis er på rette spor, så hopper kæden mere og mere for Bales Jim Davis i jagten på hans drømmejob hos FBI.
Jim plages af indre dæmoner, som langsomt suger alt civilisation ud af ham og i stedet fylder ham med eksplosivt had og aggression. Dette sætter Mike og Jims venskab på en algørende prøve samtidigt med at det får vitale konsekvenser for d'herrers forsøg på hver især at skabe noget, som minder om en familie.
Det er skildringen af venskabet mellem de to, der sammen med skuespillerpræstationer af højeste klasse, som udgør filmens stærkeste kort. Ligeledes er Jims sammenbrud i Bales kyndige skikkelse smukt i alt sin afskyg.
Filmen formår dog ikke at fænge fuldkomment. De to venners hærgen uden egentlig formål fylder meget af filmen, og selvom det hele hænges op på den fremadskridende handling og interessant karakterudvikling fik jeg flere gange fornemmelsen af, at filmen stod lidt i stampen. Samtidigt kan man ret tidligt i filmen regne ud, hvorledes denne sammenbrudsfortælling vil ende.
Harsh Times er alt i alt en særdeles vellykket debut. Bale er helt forrygende og hans tur ned i helvede er gribende. Samtidigt er hele miljøskildringen sublim og troværdigt udført. Filmen kunne nemt vokse ved gensyn. I første omgang får den 4 store stjerner.

27/08-2007