Mesterlig komik
5.0
Hvor mange komikere idag kan være sjove uden at sige et eneste ord?
Indenfor de seneste tre årtier finder man kun én person der har skabt en komisk figur, der kan forstås af mennesker i hele verden, uanset hvilket sprog man taler og forstår: nemlig englænderen Rowan Atkinson. Bortset fra Mr. Bean, skal man faktisk helt tilbage til 1950'erne og 60'ernes Monsieur Hulot (spillet af Jacques Tati) eller 1920'ernes ensomme vagabond med hat og stok (spillet af Charlie Chaplin).
Mr. Bean er en universel figur, fordi den reelt fungerer på stumfilmens præmisser, d.v.s. ingen tale, og fordi det næsten udelukkende er situationskomik og fysisk komik, hvor det talte ord for det meste er overflødigt. Kun yderst sjældent bygger komikken på verbale ytringer, og da er det som oftest Mr. Bean's uforståelige grynten og mumlen - ikke egentlige replikker.
"Mr. Bean's Holiday" er den anden biograffilm om Mr. Bean's eskapader, og som følge af at den foregår i Europa og at Mr. Bean ikke på noget tidspunkt udtaler længere sætninger, virker den stilmæssigt noget mere beslægtet med tv-afsnittene end den første film fra 1997 gjorde. Hele holdet bag "Mr. Bean's Holiday" er gået frisk og veloplagt til sagen, så man sidder ikke på noget tidspunkt og føler, at det hele bare er gentagelser og suppe på et tyndgnasket ben. Forfatterne har virkelig lagt opfindsomhed for dagen med hensyn til at kaste Mr. Bean ud i nogle morsomme og absurde situationer.
Scenerne mellem Mr. Bean og drengen fungerer rigtig fint. Drengens indledningsvis forbeholdne og kritiske reaktion på Mr. Bean's aparte adfærd er i sig selv ret morsom og interessant, eftersom Mr. Bean jo minder om en uartig, egenrådig 9-årig dreng i en voksen mands krop. En fornuftig dreng møder en mildt sagt mindre fornuftig dreng. ... Og rejsen til Cannes foregår med masser af virkelig morsomme og fornøjelige forviklinger og forhindringer. Filmforevisningen i Cannes er absolut genial med sin lidt onde parodi på "dybe" og "kunstneriske" film.
5 stjerner herfra
Indenfor de seneste tre årtier finder man kun én person der har skabt en komisk figur, der kan forstås af mennesker i hele verden, uanset hvilket sprog man taler og forstår: nemlig englænderen Rowan Atkinson. Bortset fra Mr. Bean, skal man faktisk helt tilbage til 1950'erne og 60'ernes Monsieur Hulot (spillet af Jacques Tati) eller 1920'ernes ensomme vagabond med hat og stok (spillet af Charlie Chaplin).
Mr. Bean er en universel figur, fordi den reelt fungerer på stumfilmens præmisser, d.v.s. ingen tale, og fordi det næsten udelukkende er situationskomik og fysisk komik, hvor det talte ord for det meste er overflødigt. Kun yderst sjældent bygger komikken på verbale ytringer, og da er det som oftest Mr. Bean's uforståelige grynten og mumlen - ikke egentlige replikker.
"Mr. Bean's Holiday" er den anden biograffilm om Mr. Bean's eskapader, og som følge af at den foregår i Europa og at Mr. Bean ikke på noget tidspunkt udtaler længere sætninger, virker den stilmæssigt noget mere beslægtet med tv-afsnittene end den første film fra 1997 gjorde. Hele holdet bag "Mr. Bean's Holiday" er gået frisk og veloplagt til sagen, så man sidder ikke på noget tidspunkt og føler, at det hele bare er gentagelser og suppe på et tyndgnasket ben. Forfatterne har virkelig lagt opfindsomhed for dagen med hensyn til at kaste Mr. Bean ud i nogle morsomme og absurde situationer.
Scenerne mellem Mr. Bean og drengen fungerer rigtig fint. Drengens indledningsvis forbeholdne og kritiske reaktion på Mr. Bean's aparte adfærd er i sig selv ret morsom og interessant, eftersom Mr. Bean jo minder om en uartig, egenrådig 9-årig dreng i en voksen mands krop. En fornuftig dreng møder en mildt sagt mindre fornuftig dreng. ... Og rejsen til Cannes foregår med masser af virkelig morsomme og fornøjelige forviklinger og forhindringer. Filmforevisningen i Cannes er absolut genial med sin lidt onde parodi på "dybe" og "kunstneriske" film.
5 stjerner herfra
29/08-2007
