The Soldier Of The Apocalypse

5.0
På trods af rosende ord herinde fra, satte jeg mig til at se Harsh Times med kontrollerede forventninger, og jeg fik en af de mest positiver DVD oplevelser jeg har fået i år!

Vi lægger ud med en yderst intens scene fra Irak hvor der bliver myrdet løs, for i næste nu at se Christian Bale vågne gennemblødt i sved, og man ved med det samme at denne mand er hjemsøgt af nogle dæmoner der ikke vil slippe ham, i de næste 100 min. følger vi hans dagligdag sammen med hans bedste ven der består af druk, hor, joints og vold, samtidig hans forsøg på at komme ind hos ordensmagten, men jobbet udebliver og Jim udvikler sig til en tikkende bombe der blot venter på at eksplodere i Los Angeles South Central.

Harsh Times er en ubehagelig, rystende og deprimerende urban fortælling, miljøskildringen er 100% realistisk og danner sammen med dunkende hip-hop rytmer en perfekt storby stemning. Jeg vil nærmest kalde denne film en optimeret version af Taxi Driver, og det er chokerende at se hvordan Jim langsomt går i opløsning og mister grebet med virkeligheden.

Christian Bale beviser endnu engang at han kan spille alt imellem himmel og jord og specielt hans meget udskældte accent skal have stor ros fra min side, det går aldrig hen og bliver for sterotypt, Freddy Rodriguez er også rigtig god som den trofaste kammerat der langsomt opfatter det kritiske i Jims situation.

Som sagt er Harsh Times en af de mest positive oplevelser jeg har haft i år. Et stort bifald til Ayer for denne fremragende debut. 5 solide stjerner
Harsh Times