En smuk hyldest til livets skrøbelighed

havde ikke hørt meget om denne film, andet end temaet virkede interessant. Og hvor blev jeg dejligt overrasket. Min første tanke var at her er tale om en avantgarde præget film. En munk der avæver rundt i en boble i rummet! Lige min smag. Men efter noget research rundt på nettet bagefter, virkede det ikke så mystisk.

Den stille fred i rummet bliver fremragende portrætteret, mens en langsom følelse af tristhed melder sig efterhånden. Ja det er sådan filmen virkede på mig. Samtidig at den er så smukt filmatiseret at jeg nærmest fik tårer i øjnene! Den tager reinkanations temaet op uden at den virker overskyggende på filmen. Der er mange flere lag i denne film end ved første øjekast og det gør den seværdig mere end en gang. Ja det er en film om kærlighed men også meget mere end det. Også om forsoningen med sig selv.

Til sidst skal nævnes musikken, som Mogwai har været med til skrive. Ikke alle lydspor kan stå for sig selv uden filmen, men dette kan i højeste grad. Blændende smukt med et enkelt tema der træder igen. Dejligt at film der omhandler kærlighed ikke kun omhandler dette liv