Ufokuseret

4.0
Det er absolut en seriøs film der gør indtryk, men jeg synes alligevel ikke at den kommer særlig dybt. Den er ufokuseret. Den handler om en ung forfatter, Philip, der får stor succes med sin første roman. Et halvt år efter ser vi at han er indlagt på et psykiatrisk hospital. Hvad er der sket? Vi får mange tilbageblik, men bliver egentlig ikke meget klogere. Det eneste vi får at vide, er at han åbenbart ikke kunne tåle at blive henholdsvis berømt og forelsket. Det lyder jo ellers godt. Hvordan kan dét være så skadeligt? Philip kommer hjem igen, og forsøger at genskabe sin tidligere tilværelse, men det lykkes ikke. Han kommer ikke ud af stedet i løbet af filmen. Det fragmentariske forløb, hvor der hele tiden springes rundt i tid og sted, er med til at forstærke det ufokuserede og rastløse indtryk.

Hans ven, Erik, er også en forfatterspire, men ham går det nærmest modsat. Han flopper i starten, men arbejder sig senere op, og bliver kendt på et tidspunkt hvor Philip for længst er holdt op med at skrive. Måske bestemmer deres gener og opvækst hvorfor de ender så forskelligt. Det siger næsten sig selv. Hvad mere kan vi lære af filmen?

Reprise