Sexfikserede superjokes
4.0
Når vores to hovedpersoner i ”Superbad” udfolder sig sprogligt består størstedelen af deres viste ordforråd af vulgære sexudtryk såsom ”pik, fisse, blowjob”, og hvad de ellers kan finde på at lukke ud af deres overbeskidte munde. Allerede i de indledende sekvenser fyres pubertetsbemærkningerne af på et bevidst overbelastet samlebånd, mens filmen fra første færd sætter en eksplicit, konsekvent dagsorden. Den står på hardcore, slibrig ungdomshumor, pornojokes og hede drukfester.
”Superbad” lyder unægtelig som enhver anden ungdomskomedie om det komiske i den pubertetsbesværede tilværelse, der gang på gang illustreres i filmmediets overbelastede afkroge. Men som dens tårnhøje topkarakter på IMDb tydeligt indikerer, besidder filmen langt flere kvaliteter og filmisk potentiale end som så, selvom den som nævnt aldrig fornyer ungdomskomediens undergenre med skjult dybde eller andre gennemoriginale tiltag. Nej, ”Superbad” kører indiskutabelt på en velkendt filmformel, hvis vante aspekter filmen dog, uden at slække på speederen, formidler med en bevidst overdreven, pragtsans for komiske udfoldelser og solid topunderholdning.
Den er dog sine sjældne steder tilbøjelig til at vade en anelse for meget rundt i de konventionelle teenageudfoldelser og ser af den grund fragmentarisk lidt for sølle ud. Ikke at de små perioder er decideret umorsomme, men de virker ganske enkelt bare ikke så komisk velpolerede og genialt udtænkte som størstedelen af den resterende film. Uden de destruerende skabelonsmomenter kunne ”Superbad” sandsynligvis have meldt sig blandt årtusindskiftets sjoveste film.
For filmen er sjov. Så hysterisk morsom, at man til tider må holde to faste hænder på den vibrerende maveregion, der i en herlig sensation anerkender genialiteten bag de fleste af filmens superjokes. Der er oven i købet også en højere mening skjult bag filmens herligt overfladiske vulgariteter, hvilket fint understreges i den afsluttende sekvens. Den skal dog nok bare ses som en lille ekstrafacet i en af årets hidtil sjoveste komedier.
Og mon ikke det suverænt vulgære og hysterisk grinagtige flashback med hovedpersonen Seths barnlige penisillustrationer bliver en fremtidig klassiker?
”Superbad” lyder unægtelig som enhver anden ungdomskomedie om det komiske i den pubertetsbesværede tilværelse, der gang på gang illustreres i filmmediets overbelastede afkroge. Men som dens tårnhøje topkarakter på IMDb tydeligt indikerer, besidder filmen langt flere kvaliteter og filmisk potentiale end som så, selvom den som nævnt aldrig fornyer ungdomskomediens undergenre med skjult dybde eller andre gennemoriginale tiltag. Nej, ”Superbad” kører indiskutabelt på en velkendt filmformel, hvis vante aspekter filmen dog, uden at slække på speederen, formidler med en bevidst overdreven, pragtsans for komiske udfoldelser og solid topunderholdning.
Den er dog sine sjældne steder tilbøjelig til at vade en anelse for meget rundt i de konventionelle teenageudfoldelser og ser af den grund fragmentarisk lidt for sølle ud. Ikke at de små perioder er decideret umorsomme, men de virker ganske enkelt bare ikke så komisk velpolerede og genialt udtænkte som størstedelen af den resterende film. Uden de destruerende skabelonsmomenter kunne ”Superbad” sandsynligvis have meldt sig blandt årtusindskiftets sjoveste film.
For filmen er sjov. Så hysterisk morsom, at man til tider må holde to faste hænder på den vibrerende maveregion, der i en herlig sensation anerkender genialiteten bag de fleste af filmens superjokes. Der er oven i købet også en højere mening skjult bag filmens herligt overfladiske vulgariteter, hvilket fint understreges i den afsluttende sekvens. Den skal dog nok bare ses som en lille ekstrafacet i en af årets hidtil sjoveste komedier.
Og mon ikke det suverænt vulgære og hysterisk grinagtige flashback med hovedpersonen Seths barnlige penisillustrationer bliver en fremtidig klassiker?
07/09-2007
