Kulørt melodrama med meget stort K

Den kinesiske mesterinstruktør Zhang Yimou huskes nok bedst for den utroligt flotte "Hero". Med "Den Forbudte By" har han lavet en film, der er lige så visuelt imponerende - endda i større skala. Filmens fortælling er ren fiktion, men sat i historisk tid under Tang-dynastiet, hvor den kinesiske kejser vender hjem fra krigen til sit palads i Den Forbudte By. Derhjemme planlægger kejserinden et statskup, mens kejseren til gengæld er i fuld gang med at forgifte kejserinden. Mellem dem står de tre prinser, som lidt efter lidt bliver tvunget til at vælge side.

Det er en voldsomt melodramatisk historie, fyldt med intriger, snigmordere og ubehagelige afsløringer. Hvis man skal sammenligne med noget europæisk, kommer den vel i stil og stemning tættest på Shakespeare-stykker som "King Lear" og "Macbeth". Den er i hvert fald lige så grum. Men den har slet ikke den europæiske verbale stil - i stedet fortæller Zhang Yimou med billeder, der flere steder er ren poesi. Der er fuldstændig fantastiske kostumer, kulisser og rekvisitter i denne film. Scenerne fra paladset ligner ikke noget, jeg nogensinde har set før, i al deres farvestrålende svulstighed - det virker, som om personerne går rundt i et palads af ren jade i hysteriske pangfarver. Kostumerne er lige så vilde, og da intrigerne til sidst fører til kamp, bliver det til den mest æstetiske slagscene, jeg nogensinde har set.

Apropos kamp er det i øvrigt ikke nogen kung-fu-film. Der er godt nok elementer fra den klassiske kampsportsfilm, men kun få personlige dueller - i stedet er det nærmere en krigsfilm i et kinesisk eventyrland, når det endelig går løs. Men en meget stor del af filmen handler altså om intrigerne på paladset, hvor især Gong Li har en tour-de-force-rolle som kejserinden. Det er rart at se hende tilbage i storform efter et par kiksede roller i amerikanske film. Og hun får glimrende modspil af Chow Yun-Fat som kejseren.

"Den Forbudte By" er et storladent melodrama, fortalt med ekstremt store armbevægelser i kinesisk stil - hvilket nok vil få nogle til at synes, at den er lige lovlig langtrukken. Men hvis man gør sig klart, hvad man går ind til, er det en fantastisk oplevelse. Ikke mindst visuelt, hvor jeg virkelig sjældent har set noget lignende - bortset fra "Hero", som så også havde en lidt stærkere historie. Men selv om "Den Forbudte By" ikke er Zhang Yimous bedste, er den så afgjort værd at se. Og det er selvsagt en film, der bør ses i biografen.