meningsladet morsomheder
5.0
Lavkomisk, men indiskutabelt også intelligent og på komediegenrens præmisser ambitiøs og moden fortælling om den moderne kærlighed og den motivationsstrangulerende kamp for at opnå den funktionelle kernefamilie, der i Judd Apatows Knocked Up dog erhverver sig en både hysterisk morsom og naturalistisk indsigtsfuld skildring, der hæver sig langt over den tanketomme eskapisme. Apatow spillefilmsdebuterede i 2005 med den søde og charmerende The 40 Year Old Virgin, hvis overordnede fortælling blev understøttet af et uhyre velskabt og kreativt sidekarakterbagland og et iderigt manuskript. Han fortsætter den dramaturgisk overlegne stil i sin nye film, der i forgrunden besidder en stærkere historie, men de lattervækkende scenariums, mesterligt penneført dialoger og et sandt festbombardement af humoristisk geniale bipersoner er bibeholdt, hvilket medfører, at Knocked Up utvivlsomt er et af årets helt store og skønne komedier, hvor sødmen er pure og latteranfaldende konsekvent og genuine.
Knocked Up er en dagligdagsfortælling om graviditetens problematikker og (nye) parforholds skrøbelige fundament. Seth Rogen (der leverede komiske punchlines af mindeværdig kvalitet i Apatows forrige film) indtager denne gang hovedrollen som en uambitiøs slacker, der af uransagelige veje (synonym for desillusionerende alkohol) får insemineret den smukke Kathrine Heigl, der er en fremstormende reporter på det fashionable tv-magasin E! De er hinandens diametrale modsætninger, og engangsknaldet bliver ved netop dette indtil Heigl finder ud af, at hun er gravid. Herfra fortælles der en reel og atypisk kærlighedshistorie, hvor løsningerne ikke er simple og parret stadig er i det fragile begyndelsesstadie. Rogen og Heigl deler en uimodståelig kemi, der indsprøjter karaktererne med en nærværende plausibilitet og menneskelig fejlfuldhed blandt de storslåede grin, som filmen er sprængfyldt med. Rogens’ på overfladen meningsløse liv (hans indtægtskilde er en kommende webside, der informerer brugerne om det eksakte tidspunkt i en given film deres yndlingsskuespillerinde kaster klunset) kontrasterer Heigls karrierefokuserede tilværelse, men under den snydende overflade besidder han en livsenergi, der blandt den komplette ansvarsløshed perspektiverer Heigls prioriteringer, og de kommer til at fremstå som et matchende par, på trods af en evident æstetisk forskel. Det lyder banalt, men i Apatows humanistisk hengivne hænder undviges enhver løssluppen kliche, og portrætteringen af deres eskalerende forhold er både emotionelt medrivende og realistisk iscenesat. I kontrast til deres ulogistiske forhold indtræffer Heigls søsters ægteskab, hvor Paul Rudd (grandios morsom!) og Leslie Mann (i virkeligheden hustru til instruktøren) lever et kompromisløst og konstant misforstående tilværelse, et ærligt blik ind i et moderne ægteskab, hvor fortidens rationalisering har nutidige konsekvenser. Apatow mestrer hverdagens dramatik med en gribende optimisme, hvilket løfter hans film langt over sine komediefæller, og Knocked Up har et uimodståeligt hjerte bag de fantastiske grin, hvilket sjældent ses i denne slags film.
Endnu engang er det sidekaraktererne, som udskyder de komiske guldkorn, og Apatow har vundet guldpokalen i sin kreative brug af de luddovne og infantile slacker-venner, der uden den mindste realitetssans omgiver Rogens’ forcerede modenhed. Der er humoristiske dialoger af højeste klasse (især sekvensen, hvor en kollektiv øjenbetændelsehærgning berettes er uforglemmelig), fysikkomiske perler og en paradenedsænkende energi og humør, der vil omvende selv den mest hærdede misantrop. Apatow fylder sin film med spandevis af popkulturelle referencer, der sømløst inkorporeres blandt karakterernes naturlige sprog, men den evigt nærværende naturalisme og historiefokus træder aldrig i baggrunden, og Apatow har ligeledes fundet en gylden balancegang mellem lavkomisk og sofistikeret humor, karikerede og levende karakterer og ikke mindst en inspirerende og livsbekræftende fortællerstil, der anvender den klassiske struktur til at fortælle en rigtig god historie. Jeg har sjældent grinet så højlydt og uforceret i en biograf tidligere, samtidig med at karakterernes udvikling og skæbne har været så fængende en odysse at følge. Indenfor komediegenren må Knocked Up nærmest betegnes som et mesterværk, og den eneste konkurrent, som filmen muligvis kunne have i kategoriseringen ’årets komedie’, er formentlig den kommende ungdomskomedie Superbad, der efter sigende skulle have den samme intelligensindsprøjtende revolutionering som Knocked Up.
Knocked Up er en dagligdagsfortælling om graviditetens problematikker og (nye) parforholds skrøbelige fundament. Seth Rogen (der leverede komiske punchlines af mindeværdig kvalitet i Apatows forrige film) indtager denne gang hovedrollen som en uambitiøs slacker, der af uransagelige veje (synonym for desillusionerende alkohol) får insemineret den smukke Kathrine Heigl, der er en fremstormende reporter på det fashionable tv-magasin E! De er hinandens diametrale modsætninger, og engangsknaldet bliver ved netop dette indtil Heigl finder ud af, at hun er gravid. Herfra fortælles der en reel og atypisk kærlighedshistorie, hvor løsningerne ikke er simple og parret stadig er i det fragile begyndelsesstadie. Rogen og Heigl deler en uimodståelig kemi, der indsprøjter karaktererne med en nærværende plausibilitet og menneskelig fejlfuldhed blandt de storslåede grin, som filmen er sprængfyldt med. Rogens’ på overfladen meningsløse liv (hans indtægtskilde er en kommende webside, der informerer brugerne om det eksakte tidspunkt i en given film deres yndlingsskuespillerinde kaster klunset) kontrasterer Heigls karrierefokuserede tilværelse, men under den snydende overflade besidder han en livsenergi, der blandt den komplette ansvarsløshed perspektiverer Heigls prioriteringer, og de kommer til at fremstå som et matchende par, på trods af en evident æstetisk forskel. Det lyder banalt, men i Apatows humanistisk hengivne hænder undviges enhver løssluppen kliche, og portrætteringen af deres eskalerende forhold er både emotionelt medrivende og realistisk iscenesat. I kontrast til deres ulogistiske forhold indtræffer Heigls søsters ægteskab, hvor Paul Rudd (grandios morsom!) og Leslie Mann (i virkeligheden hustru til instruktøren) lever et kompromisløst og konstant misforstående tilværelse, et ærligt blik ind i et moderne ægteskab, hvor fortidens rationalisering har nutidige konsekvenser. Apatow mestrer hverdagens dramatik med en gribende optimisme, hvilket løfter hans film langt over sine komediefæller, og Knocked Up har et uimodståeligt hjerte bag de fantastiske grin, hvilket sjældent ses i denne slags film.
Endnu engang er det sidekaraktererne, som udskyder de komiske guldkorn, og Apatow har vundet guldpokalen i sin kreative brug af de luddovne og infantile slacker-venner, der uden den mindste realitetssans omgiver Rogens’ forcerede modenhed. Der er humoristiske dialoger af højeste klasse (især sekvensen, hvor en kollektiv øjenbetændelsehærgning berettes er uforglemmelig), fysikkomiske perler og en paradenedsænkende energi og humør, der vil omvende selv den mest hærdede misantrop. Apatow fylder sin film med spandevis af popkulturelle referencer, der sømløst inkorporeres blandt karakterernes naturlige sprog, men den evigt nærværende naturalisme og historiefokus træder aldrig i baggrunden, og Apatow har ligeledes fundet en gylden balancegang mellem lavkomisk og sofistikeret humor, karikerede og levende karakterer og ikke mindst en inspirerende og livsbekræftende fortællerstil, der anvender den klassiske struktur til at fortælle en rigtig god historie. Jeg har sjældent grinet så højlydt og uforceret i en biograf tidligere, samtidig med at karakterernes udvikling og skæbne har været så fængende en odysse at følge. Indenfor komediegenren må Knocked Up nærmest betegnes som et mesterværk, og den eneste konkurrent, som filmen muligvis kunne have i kategoriseringen ’årets komedie’, er formentlig den kommende ungdomskomedie Superbad, der efter sigende skulle have den samme intelligensindsprøjtende revolutionering som Knocked Up.
09/09-2007
