Smuk, men (måske for) tung film

4.0
Jeg så filmen i Spanien i Marts med spanske undertekster... Derfor forstod jeg ikke det tjekkiske + mumlen og derfor skal man ikke tage denne anmeldelse for mere end hvad den er.
Jeg er selv Lynch-fan og kommer til at se denne film mange gange, fordi jeg elsker at løse hans mysterier.
Nuvel, filmen er typisk god Lynch stil. Samme tema som i Mulholland Drive, hvor skuespillerdrømme møder Hollywood ækle kapitalistiske virkelighed (virkeligheden bliver dog oftest fortalt igennem forestillinger/fantasi).
Filmen fangede mig meget godt i starten; selvfølgelig da den er relativt forståelig. Den viser virkelig genialt, hvordan Nikki's verden smelter sammen med hendes skuespiller-verden og hvordan hun 'konfronteres' med Hollywood. Selve hendes liv bliver til en slags ulækker surrealistisk - men virkelig - sæbeopera, hvilket rabbits-delen også illustrerer (tror jeg da nok).
Så langt fik den mig med. Men filmen har det desværre med at skifte for meget mellem en del forskellige plots, som ja, selvfølgelig hænger sammen. Disse for markante skift er dog stadig ganske enkelt dårlig stil, hvis man skal fanges af en film.
Desuden, denne film er ikke mystisk på den overbevisende måde, hvor man beskuer, hvordan karaktererne 'lever' igennem mystikken og symbolikken. Den svømmer derimod i obskur (og måske til tider overflødig?) mystik og symboler. Nok til at man til sidst tænker: "kom nu for helvede i gang med noget handling, så jeg har noget at forholde mig til!".
Jeg tror alt i alt den kan sammenlignes mere med Lost Highway, end Mulholland Drive, da Lost Highway mangler samme indlevelse i karaktererne som Inland Empire gør.
En lille sidekommentar, som jeg fik lidt grineren over: ham, der spiller Nikki's ægtemand er en semi-kikset og bøsset varulv i et spil (gabriel knight 2) som jeg lige havde gennemført.
Anyways, det var min mening... Jeg giver den sikkert højere karakter, når jeg har set den 100 gange:-)
Inland Empire