Bag idylfacaden
5.0
Efter den komiske fuldtræffer i zombieparodien ”Shaun of the dead” har trekløveret, Wright, Pegg og Frost, kastet sig ud i et nyt grænseoverskridende og originalt projekt, der omhandler en toptrænet politimand ved navn Nicholas Angel (Simon Pegg), som, grundet sin nærmest overnaturlige supereffektivitet, sendes væk fra Londons politistation og ud til en forstemmende korrekt bondemandslandsby. På overfladen en dybt harmløs, idyllisk og venligsindet by, hvis borgeres opførelse og interne samvær synes præget af usandsynlig hjertelighed. Men under facaden lurer et helt andet helhedsbillede og den udsendte politiofficer, Angel, får sammen med sin inkompetente makker, Danny (Nick Frost), pludselig færten af et blodspor, der fører til adskillige mordscener og andre grusomme, skjulte fakta.
Hvor ”Shaun of the dead” var en stor vittighed og skabte sin fremdrift udelukkende ved hjælp af komiske optrin, fungerer ”Hot Fuzz” på en lidt anden og mere afvekslende facon. Der er stadig rigeligt plads til komiske fuldtræffere og syret, britisk humor i fuld udfoldelse, men det humoristiske aspekt er langt fra alene om at kreere den åbenlyse sejrsgang, filmen udvikler allerede tidligt i pragtforestillingen. Dens repertoire udfyldes således med regulær spænding og nervepirring, suverænt underholdende actionsekvenser, samt en gennemgående filmisk virtuositet, der afspejles i de overraskende velkomponerede billeder og akutte lynklip. Og det klæder filmen. For hvor den førnævnte, i øvrigt fundamentalt set eminente ”Shaun of the dead”, i en kort overgang var noget stillestående, grundet komikkens langsomme oprindelse, har ”Hot Fuzz” bogstaveligt talt ingen tomme sekvenser og ingen fragmentarisk kedsommelighed.
Udover det må selve filmens historie siges at være genialt udtænkt i al sin gennemoriginale simpelhed og herlige plottwists. Den fungerer som endnu en centralplaceret omstændighed i filmens fremragende undvigelse af diverse sorte, filmiske mudderhuller, som ”Shaun of the dead” som sagt lige havde en halv pote nede i. Men når man funderer talrige genialiteter på et sådant slidstærkt og fantastisk handlingsgrundlag, der involverer en lille landsbys uhjertelige udvikling over i uforklarlig død og ødelæggelse, er fejltrinene allerede fra udgangspunktet udset til at blive forbigået. Og det bliver de i ”Hot Fuzz”, der i mine øjne, utvivlsomt står som årets hidtil klart bedste (og mest bristiske) tiltag til den ellers meget kvalitetssvingende komediegenre.
Hvor ”Shaun of the dead” var en stor vittighed og skabte sin fremdrift udelukkende ved hjælp af komiske optrin, fungerer ”Hot Fuzz” på en lidt anden og mere afvekslende facon. Der er stadig rigeligt plads til komiske fuldtræffere og syret, britisk humor i fuld udfoldelse, men det humoristiske aspekt er langt fra alene om at kreere den åbenlyse sejrsgang, filmen udvikler allerede tidligt i pragtforestillingen. Dens repertoire udfyldes således med regulær spænding og nervepirring, suverænt underholdende actionsekvenser, samt en gennemgående filmisk virtuositet, der afspejles i de overraskende velkomponerede billeder og akutte lynklip. Og det klæder filmen. For hvor den førnævnte, i øvrigt fundamentalt set eminente ”Shaun of the dead”, i en kort overgang var noget stillestående, grundet komikkens langsomme oprindelse, har ”Hot Fuzz” bogstaveligt talt ingen tomme sekvenser og ingen fragmentarisk kedsommelighed.
Udover det må selve filmens historie siges at være genialt udtænkt i al sin gennemoriginale simpelhed og herlige plottwists. Den fungerer som endnu en centralplaceret omstændighed i filmens fremragende undvigelse af diverse sorte, filmiske mudderhuller, som ”Shaun of the dead” som sagt lige havde en halv pote nede i. Men når man funderer talrige genialiteter på et sådant slidstærkt og fantastisk handlingsgrundlag, der involverer en lille landsbys uhjertelige udvikling over i uforklarlig død og ødelæggelse, er fejltrinene allerede fra udgangspunktet udset til at blive forbigået. Og det bliver de i ”Hot Fuzz”, der i mine øjne, utvivlsomt står som årets hidtil klart bedste (og mest bristiske) tiltag til den ellers meget kvalitetssvingende komediegenre.
15/09-2007
