Det var rottens
4.0
Nogle animationsentusiaster har ment, at konceptet bag "Ratatouille" var for svagt til at lave en film ud af. Efter at have set resultatet, kan jeg godt forstå, hvad de mente - men samtidig er filmen et klart bevis på, at Pixar er suveræne inden for amerikansk animationsfilm lige nu. For selv med et udgangspunkt, der ikke er så sprudlende kreativt som andre af deres film, har Brad Bird & co. fået lavet en sød og underholdende film.
Historien om rotten, der vil være mesterkok og allierer sig med en køkkendreng uden nogen form for gastronomisk talent, har godt nok et sympatisk budskab om at tro på sig selv og sine drømme. Men den er også ekstremt forudsigelig og holder næsten ikke til at blive strukket ud til fuld filmlængde. Jeg var på nippet til at kede mig undervejs, fordi den kører i tomgang med lidt for meget snak. Men i filmens sidste tredjedel får den samlet sig sammen til en utroligt flot slutsekvens, der sender én glad og tilfreds ud af biografen.
Samlet set er "Ratatouille" nemlig en virkelig helstøbt film, når den lige får hevet sig op i gear. Den er smukt animeret i en tidløs Paris-kulisse, hvor man bl.a. bemærker, at restauranten tilsyneladende ligger klos op ad Notre Dame. Rotterne er rigtig flot lavet, og ud over den velfungerende sidste tredjedel er der især en imponerende visuel sekvens, da rottehelten første gang får sneget sig ind i restaurantkøkkenet. Og selv om replikkerne heller ikke er sprudlende, er der alligevel oplagte bud på one-liner-klassikere som "Now shut up and eat your garbage" eller "Ah, but that is no match for wishful thinking!"
Stemmerne fungerer ligeledes glimrende - der er særligt to meget fine bipersoner i Peter O'Toole som den frygtede madanmelder og Brian Dennehy som rottefaderen. Og helt overordnet er "Ratatouille" en dejlig film, som klarer sig igennem på charme og talent ud fra et lettere besynderligt oplæg.
Derudover skreg jeg - som vanligt - af grin over den lille film, Pixar-folkene - som vanligt - har lagt ind først. Denne her hedder "Lifted" og er et meget smukt stykke animeret slapstick.
Historien om rotten, der vil være mesterkok og allierer sig med en køkkendreng uden nogen form for gastronomisk talent, har godt nok et sympatisk budskab om at tro på sig selv og sine drømme. Men den er også ekstremt forudsigelig og holder næsten ikke til at blive strukket ud til fuld filmlængde. Jeg var på nippet til at kede mig undervejs, fordi den kører i tomgang med lidt for meget snak. Men i filmens sidste tredjedel får den samlet sig sammen til en utroligt flot slutsekvens, der sender én glad og tilfreds ud af biografen.
Samlet set er "Ratatouille" nemlig en virkelig helstøbt film, når den lige får hevet sig op i gear. Den er smukt animeret i en tidløs Paris-kulisse, hvor man bl.a. bemærker, at restauranten tilsyneladende ligger klos op ad Notre Dame. Rotterne er rigtig flot lavet, og ud over den velfungerende sidste tredjedel er der især en imponerende visuel sekvens, da rottehelten første gang får sneget sig ind i restaurantkøkkenet. Og selv om replikkerne heller ikke er sprudlende, er der alligevel oplagte bud på one-liner-klassikere som "Now shut up and eat your garbage" eller "Ah, but that is no match for wishful thinking!"
Stemmerne fungerer ligeledes glimrende - der er særligt to meget fine bipersoner i Peter O'Toole som den frygtede madanmelder og Brian Dennehy som rottefaderen. Og helt overordnet er "Ratatouille" en dejlig film, som klarer sig igennem på charme og talent ud fra et lettere besynderligt oplæg.
Derudover skreg jeg - som vanligt - af grin over den lille film, Pixar-folkene - som vanligt - har lagt ind først. Denne her hedder "Lifted" og er et meget smukt stykke animeret slapstick.
19/09-2007
