’I am McLovin’
5.0
Efter den savlefremkaldende og ucensurerede trailer på youtube.com, har mine forventninger til ungdomskomedien Superbad (en på alle måder misvisende titel) været skyhøje, og efter lige at have overværet dette pragtværk af en komedie i biografen, kan jeg nemt proklamere, at de ikke kun blev indfriet udover alle fantastiske grænser, men den ræsonnerende begejstring er ligeledes overvældende. Holdet bag The 40 Year Old Virgin og den sublime Knocked Up er i øjeblikket ved at revolutionere komedie-genren med en dramaturgisk overlegenhed, medrivende intelligens, oprigtigt hjerte og gennemførte karakterer af den mest relationsvenlige kaliber. Med Superbad leverer de indiskutabelt det ypperste indenfor teenagekomediegenren, hvor associationer til film som American Pie og Road Trip bringes til øjeblikkelig skamme, da dette enestående værk ingen sjælefæller har. Den er på alle måder helt unik.
Historien (skrevet af gennembrudskomikeren Seth Rogen og Evan Goldberg, der allerede startede på udkastet i 13-års alderen) er simpel, men alt andet end stupid. Vi følger tre fyrer i et retrospektivt, men nutidig årstal, der er på vendegrænsen mellem standardskole og den mere udvidede uddannelse. Dette er dog ikke en helt konventionel dannelsesfortælling, hvor voksenverdenen banker på. Filmen fortælles i aldersgruppens hovedhøjde uden patroniserende bagklogskab eller udlevering, hvor der i stedet for bydes på en genuin forståelse for teenagealderens problemer, komplekser og ikke mindst seksuel fascination. Jonah Hill og Michael Cera udfylder hovedrollerne med en stærk og rørende naturalisme som de to semi-nørder og bedste venner, der bare gerne vil forsøge sig med noget af den famøse sex. Hvad der på overfladen kunne ligne en plagierende udgave af den langt mindre genrestærke American Pie er dog et sublimt indblik i barndommens venskab og dennes eskalerende skrøbelighed, når realiteterne langsomt kryber sig ind på kroppen. Superbad fungerer så fremragende gennem sine tematikker, men mest af alt er det en hysterisk morsom og momentvis emotionel odysse gennem akavede episoder, det problematiske modsatte køn og ikke mindst desillusionerende alkohol.
Manuskriptet til Superbad er intet mindre end fantastisk. Der bydes på infantil og plat humor af det mest grandiose format (well, the funny thing about my cock is that it’s located on my dick…), men selvom jargonen mildest talt er groft, så er det karakterbeskrivende og umådelig signifikant for filmens storslåede charme. Der snakkes konstant om sex, anatomi under bæltestedet og anvendelse af denne, men det bliver aldrig pauvert eller latterligt, men derimod grotesk morsomt og superunderholdende. Der er gyldne momenter af nærmest uset styrke, og hvis Tarantino nogensinde skulle skrive en ungdomskomedie, så ville han unægteligt læne sig opad Superbad. Karakterarbejdet er ligeledes i top. Udover Hill og Ceras fængende jagt på de underskønne kvinder (eller piger er det måske nærmere), berettes der ligeledes den respektdannende historie om den excentriske outsider Fogell/McLovin (eminent spillet af ukendte Christopher Mintz-Plasse), der tages med på en vildskabstur med to anarkistiske betjente, spillet af Rogen selv og Bill Hader fra blandt andet kultkomedieflokken The Lonely Island (tjek dette link ud for en af tidernes allerbedste grin, http://www.youtube.com/watch?v=JD9iJgFBxbE). De er klart filmens komiske fundament med deres respektløse opførsel og magtmisbrug af den mest absurde klasse.
Udover grin af den mest kvalitative og humørløftende kaliber, er der også rørende momenter at finde i Superbad, der leverer nogle genuine pointer om, at barndommens venskab ikke varer for evigt, som man ellers forestiller sig. Slutningen smager bittersødt, men ærligheden overvinder klart ens (for en gang skyld) higen efter lykkelig forløsning. Desuden er der rørende skildringer af den pinlige kollision med ens udkårne, og scenen hvor Hill modtager flygtig celebrering for at have medbragt sprut til en fest, er tårefremkaldende melankolsk, da den menneskelige søgen efter at passe ind skildres så simpelt og smukt på samme tid.
Superbad har så uendelig mange komiske fuldtræffere, medrivende kvaliteter og fungerer på så mange planer, at jeg kun kan gengive den diffust og ufyldestgørende. Det er en fantastisk dejlig og på nogle måder livsbekræftende filmoplevelse, som jeg vil anbefale varmt og insisterende. Ligevægtig med Knocked Up, selvom den beskrivende aldersgruppe er forskellig. Talrige gensyn er obligatoriske og abstinens- og faibleniveauet er allerede helt forrygende.
Historien (skrevet af gennembrudskomikeren Seth Rogen og Evan Goldberg, der allerede startede på udkastet i 13-års alderen) er simpel, men alt andet end stupid. Vi følger tre fyrer i et retrospektivt, men nutidig årstal, der er på vendegrænsen mellem standardskole og den mere udvidede uddannelse. Dette er dog ikke en helt konventionel dannelsesfortælling, hvor voksenverdenen banker på. Filmen fortælles i aldersgruppens hovedhøjde uden patroniserende bagklogskab eller udlevering, hvor der i stedet for bydes på en genuin forståelse for teenagealderens problemer, komplekser og ikke mindst seksuel fascination. Jonah Hill og Michael Cera udfylder hovedrollerne med en stærk og rørende naturalisme som de to semi-nørder og bedste venner, der bare gerne vil forsøge sig med noget af den famøse sex. Hvad der på overfladen kunne ligne en plagierende udgave af den langt mindre genrestærke American Pie er dog et sublimt indblik i barndommens venskab og dennes eskalerende skrøbelighed, når realiteterne langsomt kryber sig ind på kroppen. Superbad fungerer så fremragende gennem sine tematikker, men mest af alt er det en hysterisk morsom og momentvis emotionel odysse gennem akavede episoder, det problematiske modsatte køn og ikke mindst desillusionerende alkohol.
Manuskriptet til Superbad er intet mindre end fantastisk. Der bydes på infantil og plat humor af det mest grandiose format (well, the funny thing about my cock is that it’s located on my dick…), men selvom jargonen mildest talt er groft, så er det karakterbeskrivende og umådelig signifikant for filmens storslåede charme. Der snakkes konstant om sex, anatomi under bæltestedet og anvendelse af denne, men det bliver aldrig pauvert eller latterligt, men derimod grotesk morsomt og superunderholdende. Der er gyldne momenter af nærmest uset styrke, og hvis Tarantino nogensinde skulle skrive en ungdomskomedie, så ville han unægteligt læne sig opad Superbad. Karakterarbejdet er ligeledes i top. Udover Hill og Ceras fængende jagt på de underskønne kvinder (eller piger er det måske nærmere), berettes der ligeledes den respektdannende historie om den excentriske outsider Fogell/McLovin (eminent spillet af ukendte Christopher Mintz-Plasse), der tages med på en vildskabstur med to anarkistiske betjente, spillet af Rogen selv og Bill Hader fra blandt andet kultkomedieflokken The Lonely Island (tjek dette link ud for en af tidernes allerbedste grin, http://www.youtube.com/watch?v=JD9iJgFBxbE). De er klart filmens komiske fundament med deres respektløse opførsel og magtmisbrug af den mest absurde klasse.
Udover grin af den mest kvalitative og humørløftende kaliber, er der også rørende momenter at finde i Superbad, der leverer nogle genuine pointer om, at barndommens venskab ikke varer for evigt, som man ellers forestiller sig. Slutningen smager bittersødt, men ærligheden overvinder klart ens (for en gang skyld) higen efter lykkelig forløsning. Desuden er der rørende skildringer af den pinlige kollision med ens udkårne, og scenen hvor Hill modtager flygtig celebrering for at have medbragt sprut til en fest, er tårefremkaldende melankolsk, da den menneskelige søgen efter at passe ind skildres så simpelt og smukt på samme tid.
Superbad har så uendelig mange komiske fuldtræffere, medrivende kvaliteter og fungerer på så mange planer, at jeg kun kan gengive den diffust og ufyldestgørende. Det er en fantastisk dejlig og på nogle måder livsbekræftende filmoplevelse, som jeg vil anbefale varmt og insisterende. Ligevægtig med Knocked Up, selvom den beskrivende aldersgruppe er forskellig. Talrige gensyn er obligatoriske og abstinens- og faibleniveauet er allerede helt forrygende.
19/09-2007
