Farverigt roadslagterishow
3.0
The Hitcher er en effektiv genrefilm, som overrasker med sin voldsomhed og sit eksplicitte blodbad. Billederne er lækre men historien uden egentligt motivation.
Den originale The Hitcher står på ingen måde frisk i min erindring, så Dave Meyers remake blev set som en helt selvstændig forestilling, og med anmeldernes tilsvining in mente blev det en positiv oplevelse. Snørklet og overraskende manuskriptarbejde er det ikke meget af. Til gengæld overraskede voldsomheden i filmen, som er klart inspireret af det ligeledes Bay-producerede remake af Texas Chainsaw Massacre. Blodet fylder gevaldigt lystigt ift i betragtning af, at thrillerbetegnelsen er mere brugt i forbindelse med filmen end horror.
Ud over et par farverige nedslagtninger rummer The Hitcher også et par glimrende actionsekvenser, som der uden tvivl står mere Bay end Meyer på. Farvene er mættede og slow motionfunktionen bruges ofte.
Selve handlingsforløbet kan dog ikke ophidse mange og blafferens ganske umotiverede had mod alle kommer ikke helt til gode (I TCM ved man i det mindste, at den gode familie er stjernepsykopater og spiser folk). Men grundlæggende følger The Hitcher blot en gammelkendt skabelon, som så ofte før har resulteret i glimrende film. Og så vinder filmen på sit høje tempo. Når først blafferen er samlet op efter 5 min. trædes der ikke på bremsen mange gange undervejs.
Sean Bean er jo skabt til at spille et dumt svin, og det gør han også ganske overbevisende. Hans karakter har dog ikke den mindste dybde men fungerer som en slags legemeliggørelse af menneskelig ondskab og empati. De to unge mennesker gør det til over middel som de forfulgte. Når man fx tænker på den forfærdelige Rest Stop er deres præstationer jo næsten til Oscar.
The Hitcher fortjener ikke den helt store opmærksom, hvilket den heller ikke har fået. Hvis man er indstillet på 80 min. hjernedød og velproduceret actionhorror underholdning holder den derimod ganske ok. Den er lavet til at se på en tømmermandssøndag og ikke til samling hos foreningen for franske ny bølge fanatikkere. I første omgang havde jeg givet den 4 stjerner, men et gensyn øgede fokus på svagheder fremfor styrker, så den nu må nøjes med 3.
Den originale The Hitcher står på ingen måde frisk i min erindring, så Dave Meyers remake blev set som en helt selvstændig forestilling, og med anmeldernes tilsvining in mente blev det en positiv oplevelse. Snørklet og overraskende manuskriptarbejde er det ikke meget af. Til gengæld overraskede voldsomheden i filmen, som er klart inspireret af det ligeledes Bay-producerede remake af Texas Chainsaw Massacre. Blodet fylder gevaldigt lystigt ift i betragtning af, at thrillerbetegnelsen er mere brugt i forbindelse med filmen end horror.
Ud over et par farverige nedslagtninger rummer The Hitcher også et par glimrende actionsekvenser, som der uden tvivl står mere Bay end Meyer på. Farvene er mættede og slow motionfunktionen bruges ofte.
Selve handlingsforløbet kan dog ikke ophidse mange og blafferens ganske umotiverede had mod alle kommer ikke helt til gode (I TCM ved man i det mindste, at den gode familie er stjernepsykopater og spiser folk). Men grundlæggende følger The Hitcher blot en gammelkendt skabelon, som så ofte før har resulteret i glimrende film. Og så vinder filmen på sit høje tempo. Når først blafferen er samlet op efter 5 min. trædes der ikke på bremsen mange gange undervejs.
Sean Bean er jo skabt til at spille et dumt svin, og det gør han også ganske overbevisende. Hans karakter har dog ikke den mindste dybde men fungerer som en slags legemeliggørelse af menneskelig ondskab og empati. De to unge mennesker gør det til over middel som de forfulgte. Når man fx tænker på den forfærdelige Rest Stop er deres præstationer jo næsten til Oscar.
The Hitcher fortjener ikke den helt store opmærksom, hvilket den heller ikke har fået. Hvis man er indstillet på 80 min. hjernedød og velproduceret actionhorror underholdning holder den derimod ganske ok. Den er lavet til at se på en tømmermandssøndag og ikke til samling hos foreningen for franske ny bølge fanatikkere. I første omgang havde jeg givet den 4 stjerner, men et gensyn øgede fokus på svagheder fremfor styrker, så den nu må nøjes med 3.
20/09-2007
