Mere af en god ting
4.0
Fortsættelsen af Danny Boyles fremragende "28 Days Later ..." foregår, som titlen afslører, 28 uger efter den skumle 'rage virus' ramte England og forvandlede millioner af mennesker til rasende zombier. Efter at have overfaldet og spist alt, hvad de kunne komme i nærheden af, er zombierne døde af sult, og det amerikanske militær leder nu genbefolkningen af landet. Med base på Isle of Dogs i Themsen i hjertet af London bliver overlevende englændere sluset tilbage - men virussen har (selvfølgelig) overlevet på uforudset vis, og mareridtet begynder forfra.
Spanske Juan Carlos Fresnadillo er hovedmanden bag fortsættelsen, og han er utroligt tro mod Boyles oprindelige film (Boyle og Alex Garland har da også været koblet på som producere). "28 Weeks Later" har den samme dynamiske visuelle stil som sin forgænger, og Fresnadillo genbruger den effektive temamusik fra originalen i flere passager. Der er flere utroligt flotte og dystert stemningsfulde sekvenser fra et affolket, hærget London, og Fresnadillo udnytter effektivt omgivelserne i flere scener med originale bud på zombieaction. Og de der zombier er altså stadig nogle ualmindeligt nasty monstre! Filmen lægger også en interessant vinkel på zombiehistorier, ved at den foregår under en militært styret aktion - så der går militær logik i zombiebekæmpelsen.
I forhold til originalen har toeren dog et klart svagere manuskript. Historiens omdrejningspunkt er en familie, hvor faderen er lykkelig over at blive forenet med sine to børn på Isle of Dogs, men samtidig har dårlig samvittighed over at have ladt moderen i stikken under rædslerne. Udviklingen i deres historie giver nogle ualmindeligt usandsynlige kameler at sluge, og jeg synes ikke, filmen finder den rette balance mellem skildringen af det nære i familien og det samfundsomfattende i alt det, der sker omkring dem.
På grund af det svagere manuskript, og fordi den virker meget som en gentagelse, er "28 Weeks Later" et niveau under "28 Days Later ...". Men det ændrer ikke på, at det her er en virkelig god actiongyserkatastrofefilm.
Set på Copenhagen International Film Festival.

22/09-2007