// Edgar Wright's greater good! //
6.0
Jeg blev helt fascineret af den britiske trekløver bestående af Edgar Wright, Simon Pegg og Nick Frost efter at have set den eminente Shaun of the Dead. I mellemtiden har jeg også haft chancen til at tjekke deres tidligere gigs ud, som bl.a. den forholdsvis ukendte serie Spaced, hvor man allerede der godt kan se deres fantastisk sjove humor. Nu er de tørre britere endnu engang på spil, ikke med zombier, men med engelske 'policeman-officers'. Selvom filmen ikke er helt så god og stemningsfuld som Shaun of the Dead, vil jeg dog vove at påstå, at den er mere fyldt med jokes og blodigere (!).
Big Shot-politibejent Nicolas Angel (Simon Pegg) er den bedste politbetjent i London, og måske i hele verden. Med en topuddannelse i politik og sociologi, samtlige udmærkelser kampberedskab, flere politimedaljer, rekord i 100 meter samt en anholdelsesprocent på 400 (osv. osv.), er der ikke så meget man kan rynke næsen ad. Måske lige det faktum, at han ganske enkelt er for god. Det er da også grunden til at han bliver forfremmet, men samtidig forflyttet til den frodige 'Village of the year'-by Sandford, Glouctershire. Mere ud på landet kommer man altså ikke! Her møder han byens flinke, søde, rare, venlige og skæve eksistenser, som ligger langt fra Londons hippe og smarte typer, samt alle psykopatmorderne! Alt går sin vante gang i byen, og da han møder den naive og spændte politibetjent Danny (Nick Frost) går livet for Angel for alvor i stå. Han har hele livet været vant til en dynamisk vekselvirkning mellem arbejde og privatliv, som dog ikke har lykkes ham at bibeholde. Heller ikke i det frodige landskab finder han ro, selvom Danny forsøger at få ham til koble fra arbejdet med øl fra den lokale pub og actionfilm som Point Break og Bad Boys II. Det stille liv bliver dog brudt, da en psykotisk morder med sort kappe og økse, begynder at partere flere af byens indbyggere. Det lyder som en sag for Angel og Danny, men problemet er blot, at ingen i byen tager dem alvorligt, ikke engang Danny selv - simpelthen fordi de aldrig har oplevet nogen mord i byen. Men under den idylliske overflade begynder Nicolas at grave, og sandheden er langfra det image som Sandford har ønsket af bibeholde!
Det er spændende, hylende morsomt og heldigvis blodigt og splattet. Edgar Wright benytter sig af præcis de samme virkemidler som i Shaun of the Dead, bare skruet en tand op. Simon Pegg er som den hårdkogte politibetjent (hvor mange gange er den frase ikke brugt om hovedpersoner i actionfilm) ufatteligt overbevisende som den stramme og alvorlige politibetjent, at det næsten gør ondt i lattermusklerne. Dertil hans utjekkede partner Danny, endnu en gang meget sympatisk og morsomt spillet af Nick Frost, som mest af alt minder om Disney's Fedtmule. Filmen byder også på flere kendte ansigter som Timothy Dalton, som på herlig vis udfolder sig som den sleske 'price-slasher' fra det lokale supermarked, den sympatiske og flinke Inspector Butterman (Jim Broadbent), der også er Dannys far - dertil ses også Bill Nighy, Martin Freeman og i en lille rolle den altid sjove Steve Coogan (læg også mærke til Peter Jackson som Father Christmas og Cate Blanchet som Jeanine).
Ikke nok med de enormt overbevisende skuespillerpræstationer, er klipningen endnu mere effektiv end i Shaun of the Dead og der går ikke et minut, hvor man visuelt keder sig, det er flot, right-on-the-spot og action! Men er alle disse ting så gode i forhold til Shaun of the Dead? For det første er jeg nødt til at favorisere Shaun... fordi det er en zombiefilm, politifilm er god underholdning, men ikke altid noget jeg gider at bruge min tid på, fordi genren er så udslidt, hvilket Hot Fuzz jo også benytter sig af til sin fordel. Selvfølgelig er disse to film noget for sig, men hvis jeg skulle vælge... Dertil kunne jeg også godt lide Shaun... for dens ret rolige tempo uden at man på noget tidspunkt kedede sig, man kunne bare mærke at den ville opnå en form for kultstatus. Det kan godt komme til at gå lidt for hurtigt i Hot Fuzz, uden at jeg skal lyde som bedstefar. Men det er svært at sige hvilken en der er bedst, for de har begge lige stærke og forskellige kvaliteter, Hot Fuzz har flere jokes og så er den sjovt nok også mere splattet.
Jeg må derfor sige, at jeg endnu engang er nødt til at overgive mig, for selvom filmen ikke er bedre end Shaun..., men meget tæt på, lyser de blå sirener alligevel på seks blodige stjerner! Den hælder en smulle ned ad mod de fem, men Wright, Pegg og Frost bliver gang på gang ved med at overraske mig positivt, at jeg ganske enkelt er nødt til at 'frezze and hold my hands clear up in the air'!
(Den danske presse har selvfølgelig endnu en gang skrevet en gang makværk af anmeldelser, lad dem bare vende tilbage til deres gode smag! FØJ!)
Big Shot-politibejent Nicolas Angel (Simon Pegg) er den bedste politbetjent i London, og måske i hele verden. Med en topuddannelse i politik og sociologi, samtlige udmærkelser kampberedskab, flere politimedaljer, rekord i 100 meter samt en anholdelsesprocent på 400 (osv. osv.), er der ikke så meget man kan rynke næsen ad. Måske lige det faktum, at han ganske enkelt er for god. Det er da også grunden til at han bliver forfremmet, men samtidig forflyttet til den frodige 'Village of the year'-by Sandford, Glouctershire. Mere ud på landet kommer man altså ikke! Her møder han byens flinke, søde, rare, venlige og skæve eksistenser, som ligger langt fra Londons hippe og smarte typer, samt alle psykopatmorderne! Alt går sin vante gang i byen, og da han møder den naive og spændte politibetjent Danny (Nick Frost) går livet for Angel for alvor i stå. Han har hele livet været vant til en dynamisk vekselvirkning mellem arbejde og privatliv, som dog ikke har lykkes ham at bibeholde. Heller ikke i det frodige landskab finder han ro, selvom Danny forsøger at få ham til koble fra arbejdet med øl fra den lokale pub og actionfilm som Point Break og Bad Boys II. Det stille liv bliver dog brudt, da en psykotisk morder med sort kappe og økse, begynder at partere flere af byens indbyggere. Det lyder som en sag for Angel og Danny, men problemet er blot, at ingen i byen tager dem alvorligt, ikke engang Danny selv - simpelthen fordi de aldrig har oplevet nogen mord i byen. Men under den idylliske overflade begynder Nicolas at grave, og sandheden er langfra det image som Sandford har ønsket af bibeholde!
Det er spændende, hylende morsomt og heldigvis blodigt og splattet. Edgar Wright benytter sig af præcis de samme virkemidler som i Shaun of the Dead, bare skruet en tand op. Simon Pegg er som den hårdkogte politibetjent (hvor mange gange er den frase ikke brugt om hovedpersoner i actionfilm) ufatteligt overbevisende som den stramme og alvorlige politibetjent, at det næsten gør ondt i lattermusklerne. Dertil hans utjekkede partner Danny, endnu en gang meget sympatisk og morsomt spillet af Nick Frost, som mest af alt minder om Disney's Fedtmule. Filmen byder også på flere kendte ansigter som Timothy Dalton, som på herlig vis udfolder sig som den sleske 'price-slasher' fra det lokale supermarked, den sympatiske og flinke Inspector Butterman (Jim Broadbent), der også er Dannys far - dertil ses også Bill Nighy, Martin Freeman og i en lille rolle den altid sjove Steve Coogan (læg også mærke til Peter Jackson som Father Christmas og Cate Blanchet som Jeanine).
Ikke nok med de enormt overbevisende skuespillerpræstationer, er klipningen endnu mere effektiv end i Shaun of the Dead og der går ikke et minut, hvor man visuelt keder sig, det er flot, right-on-the-spot og action! Men er alle disse ting så gode i forhold til Shaun of the Dead? For det første er jeg nødt til at favorisere Shaun... fordi det er en zombiefilm, politifilm er god underholdning, men ikke altid noget jeg gider at bruge min tid på, fordi genren er så udslidt, hvilket Hot Fuzz jo også benytter sig af til sin fordel. Selvfølgelig er disse to film noget for sig, men hvis jeg skulle vælge... Dertil kunne jeg også godt lide Shaun... for dens ret rolige tempo uden at man på noget tidspunkt kedede sig, man kunne bare mærke at den ville opnå en form for kultstatus. Det kan godt komme til at gå lidt for hurtigt i Hot Fuzz, uden at jeg skal lyde som bedstefar. Men det er svært at sige hvilken en der er bedst, for de har begge lige stærke og forskellige kvaliteter, Hot Fuzz har flere jokes og så er den sjovt nok også mere splattet.
Jeg må derfor sige, at jeg endnu engang er nødt til at overgive mig, for selvom filmen ikke er bedre end Shaun..., men meget tæt på, lyser de blå sirener alligevel på seks blodige stjerner! Den hælder en smulle ned ad mod de fem, men Wright, Pegg og Frost bliver gang på gang ved med at overraske mig positivt, at jeg ganske enkelt er nødt til at 'frezze and hold my hands clear up in the air'!
(Den danske presse har selvfølgelig endnu en gang skrevet en gang makværk af anmeldelser, lad dem bare vende tilbage til deres gode smag! FØJ!)
23/09-2007
