En kvinde ser rødt
3.0
*mindre spoilers*
Neil Jordan er forsvundet lidt ud af billedet i de senere år, men han gik i sidste uge ind på en topplacering på den amerikanske box office-liste med denne selvtægtsfilm.
"The Brave One" følger en vært på en radiostation i New York, som er tilfreds og lykkelig for sit liv og snart skal giftes. Men da hun og kæresten går aftentur i Central Park, bliver de overfaldet af en gruppe bøller, der gennembanker dem begge. Kæresten dør, og da hovedpersonen vågner op tre uger senere, bliver hun så panisk angst, at hun køber en pistol for overhovedet at turde gå ud på gaden. Filmen følger så, hvordan hun bevæger sig fra selvforsvar mod selvtægt.
Jodie Foster er fremragende i hovedrollen, som giver hende noget mere at spille på end de seneste film, jeg har set hende i. Foster kan som få andre spille en rolle med hele sin krop og sjæl, og specielt i de scener, hvor sorgen og angsten rammer hende, er hun skræmmende overbevisende. Terrence Howard gør det også glimrende som den politimand, der bliver hendes moralske modvægt. Og filmen er som helhed ganske fermt instrueret af Jordan - bl.a. viser billedsiden mange aspekter af New York, som fint spiller op til temaet om utryghed i storbyen.
Men ... I sidste ende synes jeg, at manuskriptet er for svagt, og at filmen ikke helt ved, hvad den vil. Den bevæger sig i samme spor som de klassiske selvtægtsfilm fra ca. 30 år siden - med "Death Wish" i spidsen. Som dengang er selvtægtsfilmen en moralsk ambivalent størrelse, og på grund af dybden i personskildringerne holder "The Brave One" den ambivalens et langt stykke ad vejen. Problemet er bare, at når den til sidst skal folde temaet helt ud, hopper Jordan og manuskriptforfatterne i den nemme grøft. Så jeg sad tilbage og spurgte, om de mon faktisk mente, at selvtægt er et emne med mange facetter - eller om det bare er o.k. at spæne ud og skyde forbryderne, fordi de ikke har fortjent bedre?
Jeg havde forventet en lidt mere intelligent afrunding af emnet i en film af manden, der tidligt i sin karriere stod for film som "Mona Lisa" og "The Crying Game".
Set på Copenhagen International Film Festival.
Neil Jordan er forsvundet lidt ud af billedet i de senere år, men han gik i sidste uge ind på en topplacering på den amerikanske box office-liste med denne selvtægtsfilm.
"The Brave One" følger en vært på en radiostation i New York, som er tilfreds og lykkelig for sit liv og snart skal giftes. Men da hun og kæresten går aftentur i Central Park, bliver de overfaldet af en gruppe bøller, der gennembanker dem begge. Kæresten dør, og da hovedpersonen vågner op tre uger senere, bliver hun så panisk angst, at hun køber en pistol for overhovedet at turde gå ud på gaden. Filmen følger så, hvordan hun bevæger sig fra selvforsvar mod selvtægt.
Jodie Foster er fremragende i hovedrollen, som giver hende noget mere at spille på end de seneste film, jeg har set hende i. Foster kan som få andre spille en rolle med hele sin krop og sjæl, og specielt i de scener, hvor sorgen og angsten rammer hende, er hun skræmmende overbevisende. Terrence Howard gør det også glimrende som den politimand, der bliver hendes moralske modvægt. Og filmen er som helhed ganske fermt instrueret af Jordan - bl.a. viser billedsiden mange aspekter af New York, som fint spiller op til temaet om utryghed i storbyen.
Men ... I sidste ende synes jeg, at manuskriptet er for svagt, og at filmen ikke helt ved, hvad den vil. Den bevæger sig i samme spor som de klassiske selvtægtsfilm fra ca. 30 år siden - med "Death Wish" i spidsen. Som dengang er selvtægtsfilmen en moralsk ambivalent størrelse, og på grund af dybden i personskildringerne holder "The Brave One" den ambivalens et langt stykke ad vejen. Problemet er bare, at når den til sidst skal folde temaet helt ud, hopper Jordan og manuskriptforfatterne i den nemme grøft. Så jeg sad tilbage og spurgte, om de mon faktisk mente, at selvtægt er et emne med mange facetter - eller om det bare er o.k. at spæne ud og skyde forbryderne, fordi de ikke har fortjent bedre?
Jeg havde forventet en lidt mere intelligent afrunding af emnet i en film af manden, der tidligt i sin karriere stod for film som "Mona Lisa" og "The Crying Game".
Set på Copenhagen International Film Festival.
25/09-2007
