superbarnlig

der er nogle der bare har noget på hjertet og samtidig et stort talent

christina rosendahl har ingen af delene

historien er papirtynd, jævn fortalt og med gennemgående svagt skuespil (emma leth en undtagelse)
til tider nærmest patetisk og kvalmende film

det er ikke fordi jeg som sådan har noget imod teenagefilm, når bare de har noget på hjertet. jeg nævner gerne store perler som "fucking åmål", "kids" eller "thirteen" men også mere jævne film og alligevel vedkommende som "bare bea", "råzone" eller "ketchup effekten"

lad os ikke håbe der er flere skud i bøssen fra denne instruktør