Makabert makværk!
1.0
Jeg havde et ambivalent forhold til "Saw", allerede fra første gang jeg så den. På den ene side mente jeg at den var et friskt pust på en ellers rådden gyserscene, men den blev desværre forværret af Elwes', Whannell's og Glover's overraskende elendige præstationer, samt et afstumpet og ringe manuskript. 2'eren står som det perfekte eksempel på at Hollywood-producerne gerne sælger deres sjæl for penge og nu er den notoriske 3'er kommet på banen.
Selv uden de høje forventninger og med hjernen på "standby", kunne jeg ikke undgå at se de første 5 minutter som andet end opvarmning til to timers gennemsyret idioti. Vi ligger ud hvor vi slap sidst, da Donnie Wahlberg må erkende at han er ude af stand til at save sin egen fod af. Istedet vælger han så, meget forståeligt, at smadre den til uigenkendelighed med et toiletlåg. En scene der, bogstavelig talt, ligger bunden og understreger kvaliteten af de kvalmende lydeffekter.
Herefter bliver vi draget ned i en ondartet og decideret ulækker spiral, hvor mennesker skrigende i rædsel og smerte, bliver udsat for sadistisk og larmende tortur af groteske aggregater. Kvinder får deres brystkasser revet itu, eks-fangere flår piercinger ud af pinefulde områder på deres nøgne, blodsmurte kroppe og nogle bliver begravet i svineindvolde. Jojo, Darren Lynn Bousman, en mand hvis CV understreger hans inkompetence, må siges at have en utrolig skræmmede og farverig fantasi - til stor ærgelse for os andre.
Saw 3's monotone og makabre modbydelighed overlever udelukkende fordi seerne venter på det obligatoriske plot twist, der gjorde 1'eren så rendyrket. I 3'eren skuffer Bousman (utrolig nok mere end han gjorde i 2'eren), da twistet i "Saw 3" i virkelighed er en optakt til 4'eren, som forhåbenlig bliver langt mindre populær, men uden tvivl langt mere forfærdelig.
At en ellers dygtig og ung skuespillerinde som Shawnee Smith, har valgt at smide sin evner væk på Saw 3's bloddryppende stupiditet, er et skamfuldt spild af talent. Udover Smith, giver samtlige deltagere hver deres ækle donation til Bousman's diletantiske omgang lemlæstelse, som dog drunker i filmens rodede og perverse "plot". Kun Charlie Clouser's stemningsfulde og lækre soundtrack er en lyssplet, på en ellers mørk himmel.
Uden tvivl dette års værste og mest intetsigende blockbuster. Gud Fader bevares!
Selv uden de høje forventninger og med hjernen på "standby", kunne jeg ikke undgå at se de første 5 minutter som andet end opvarmning til to timers gennemsyret idioti. Vi ligger ud hvor vi slap sidst, da Donnie Wahlberg må erkende at han er ude af stand til at save sin egen fod af. Istedet vælger han så, meget forståeligt, at smadre den til uigenkendelighed med et toiletlåg. En scene der, bogstavelig talt, ligger bunden og understreger kvaliteten af de kvalmende lydeffekter.
Herefter bliver vi draget ned i en ondartet og decideret ulækker spiral, hvor mennesker skrigende i rædsel og smerte, bliver udsat for sadistisk og larmende tortur af groteske aggregater. Kvinder får deres brystkasser revet itu, eks-fangere flår piercinger ud af pinefulde områder på deres nøgne, blodsmurte kroppe og nogle bliver begravet i svineindvolde. Jojo, Darren Lynn Bousman, en mand hvis CV understreger hans inkompetence, må siges at have en utrolig skræmmede og farverig fantasi - til stor ærgelse for os andre.
Saw 3's monotone og makabre modbydelighed overlever udelukkende fordi seerne venter på det obligatoriske plot twist, der gjorde 1'eren så rendyrket. I 3'eren skuffer Bousman (utrolig nok mere end han gjorde i 2'eren), da twistet i "Saw 3" i virkelighed er en optakt til 4'eren, som forhåbenlig bliver langt mindre populær, men uden tvivl langt mere forfærdelig.
At en ellers dygtig og ung skuespillerinde som Shawnee Smith, har valgt at smide sin evner væk på Saw 3's bloddryppende stupiditet, er et skamfuldt spild af talent. Udover Smith, giver samtlige deltagere hver deres ækle donation til Bousman's diletantiske omgang lemlæstelse, som dog drunker i filmens rodede og perverse "plot". Kun Charlie Clouser's stemningsfulde og lækre soundtrack er en lyssplet, på en ellers mørk himmel.
Uden tvivl dette års værste og mest intetsigende blockbuster. Gud Fader bevares!
30/09-2007
