Americana Pubertanis
4.0
”Superbad” er supersjov. Fede replikker bliver fyret af i god timing. Samtidig har filmen samtidig hjerte og sjæl. Og det er på trods af, at filmen er en teenagekomedie med hovedpersoner, der er ved at sprænges af hormoner.
Filmen er instrueret af Greg Mottola, der har stået bag kameraet på afsnit af ”Arrested Development” og ”Undeclared”. Men filmens virkelige bagmænd er manuskriptforfatterne Seth Rogen og Evan Goldberg. De skrev historien, da de selv var forvirrede teenagedrenge, og filmens hovedpersoner er også opkaldt efter dem.
Evan (Michael Cera) er en kikset high schooler. Selv om han er optaget på et godt universitet næste år, så er han er stadig mest af alt er en pubertetsknægt og en drengerøv. Det samme er Seth (Jonah Hill). Måske endda endnu mere. Hormonerne får det til at strømme ud af hans beskidte kæft med en uendelig række af slibrigheder. Han er klassens klovn på crack. Seth er ikke optaget på samme universitet som Evan. Et smukt drengerøvsvenskab er i fare.
Historien kunne være fra et afsnit af ”Freaks and Geeks”, og humoren er i samme boldgade. Ikke underligt, da Seth Rogens karriere begyndte med den serie. Pubertetsknægtenes indbyrdes humor er enormt plat, men filmens behandling af dem er alt andet end plat. Deres pige- og alkoholjagt bliver ikke taget seriøst, men det gør hele deres forvirrede situation og drengerøvsvenskab.
”Superbad” kan både få dig til at grine cola ud af næsen, og samtidig er den hjertevarm på en let og uprætentiøs måde.

30/09-2007