Lektie i medmenneskelighed
5.0
Louis Malle er et af de nouvelle vague-navne, som jeg bliver mere og mere begejstret for, jo flere film jeg har set af ham. Han kan både det mørke og dystre i film som ”Le Feu Follet” og ”Ascenseur pour L'Echafaud”. Og så kan han det legende og lyse i film som ”Zazie dans le Metro” og ”Le Souffle au Coeur”. I sin mest berømte film, ”Au Revoir, les Enfants” kombinerer Malle de to sider.
Det er en meget personlig fortælling om Malles egne minder fra en katolsk kostskole i det besatte Frankrig under Anden Verdenskrig. Man kan mærke i filmens dybde og subtile nuancer, at Malle ikke dramatiserer ud fra forestillinger og fantasi, men ud fra egne oplevelser og erfaringer.
Malles stedfortræder er drengen Julien Quentin (Gaspard Manesse), der kommer fra en rig katolsk familie, og nu under besættelsen lever på en kostskole styret af munke. En dag kommer der en lidt anderledes dreng ind på skolen, Jean Bonnet (Raphael Fejtö). Drengebørn er jo drengebørn, så de behandler det nye og fremmede i klassen som en outsider. Julien opdager til gengæld noget mystisk ved ham. Om natten i sovesalen, når han tror at alle sover, tænder Bonnet lys og beder på et andet sprog. Han er jøde i et Frankrig fyldt med nazister.
I løbet af filmen opstår der skridt for skridt et venskab mellem Bonnet og Quentin. Det går stille og roligt, som livet nu går på en kostskole. Drengene mobber hinanden og ender i slagsmål. Og så er der de tyske soldater og de franske medløbere. Nogle tyskere er gode nok. Filmen skildrer dem ikke alle som modbydelige sadister fra gestapo. Den slags findes også, men der er også soldater, der heller vil have madro end at have franske medløbere til at smide jøderne ud af de lokale restauranter. Omvendt er der også meget jødehad blandt mange af de rige franske drengebørn, og jøder blev tit koblet sammen med nærighed.
Man kan mærke, at det er den voksne og modne Louis Malle, der fortæller historien, når man ser på skildringen af munkene. De bliver ikke fremstillet som strenge og grumme, når de forsøger at banke nogle menneskelige værdier ind i hovedet på børnene. Den ældre Malle er nærmere fyldt med beundring for, at de tog jøderne ind på skolen og gemte dem af vejen for nazisterne. Filmen er derfor en historie om en stor lektie i medmenneskelighed fra en hård og tragisk tid.
Det er en meget personlig fortælling om Malles egne minder fra en katolsk kostskole i det besatte Frankrig under Anden Verdenskrig. Man kan mærke i filmens dybde og subtile nuancer, at Malle ikke dramatiserer ud fra forestillinger og fantasi, men ud fra egne oplevelser og erfaringer.
Malles stedfortræder er drengen Julien Quentin (Gaspard Manesse), der kommer fra en rig katolsk familie, og nu under besættelsen lever på en kostskole styret af munke. En dag kommer der en lidt anderledes dreng ind på skolen, Jean Bonnet (Raphael Fejtö). Drengebørn er jo drengebørn, så de behandler det nye og fremmede i klassen som en outsider. Julien opdager til gengæld noget mystisk ved ham. Om natten i sovesalen, når han tror at alle sover, tænder Bonnet lys og beder på et andet sprog. Han er jøde i et Frankrig fyldt med nazister.
I løbet af filmen opstår der skridt for skridt et venskab mellem Bonnet og Quentin. Det går stille og roligt, som livet nu går på en kostskole. Drengene mobber hinanden og ender i slagsmål. Og så er der de tyske soldater og de franske medløbere. Nogle tyskere er gode nok. Filmen skildrer dem ikke alle som modbydelige sadister fra gestapo. Den slags findes også, men der er også soldater, der heller vil have madro end at have franske medløbere til at smide jøderne ud af de lokale restauranter. Omvendt er der også meget jødehad blandt mange af de rige franske drengebørn, og jøder blev tit koblet sammen med nærighed.
Man kan mærke, at det er den voksne og modne Louis Malle, der fortæller historien, når man ser på skildringen af munkene. De bliver ikke fremstillet som strenge og grumme, når de forsøger at banke nogle menneskelige værdier ind i hovedet på børnene. Den ældre Malle er nærmere fyldt med beundring for, at de tog jøderne ind på skolen og gemte dem af vejen for nazisterne. Filmen er derfor en historie om en stor lektie i medmenneskelighed fra en hård og tragisk tid.
05/10-2007
