// Alice i Horrorland af Rob Zombie //
5.0
Det rå og hårde rockikon Rob Zombie har ikke lavet mange film, men dem han nu engang har lavet, er noget helt for sig; klamme, perverse, sadistiske, cool, parodiske og sjove! Det er ikke helt det miks af ord, man umiddelbart ville blande sammen, men det formår Zombie altså at gøre! Han er igen snart aktuel med remaket af klassikeren fra 1978, John Carpenters Halloween, som jeg spændt venter på at se i biografen! I første omgang vil jeg dog koncentrere mig om hans debutfilm House of 1000 Corpses, som er noget af en "gør-dig-klar-til-at-kaste-op" roller coaster ride!
Vi befinder os i 70erne, tiden omkring allehelgensaften.
Fire unge rejser vejene tynde i USA for at skaffe sig en masse viden om mærkværdighederne og de skæve eksistenser til deres nye bog. De løber dog tør for benzin, og er nødt til at stoppe et sted. I mellemtiden ser vi en bizar cirkuslignende bar, hvor en ældre klovn er bestyrer, Captain Spaulding. To tyve, som er nogle værre fladpander, løber ind i baren og forsøger at begå noget, der ligner et røveri - I kan vel selv regne ud at det ikke går som planlagt. De bliver begge slået ihjel som en flok små svin. Det ved vores 4 venner imidlertid intet om, og de to unge drenge Jerry og Bill stopper ved stedet og bliver begejstrede. Stedet er nemlig ikke kun en bar, men også et grotesk voksmuseum, som nærmest hylder sadismen, volden og... stegte kyllingeben! Det lugter langt væk af drengehørm. Selvfølgelig er Bill og Jerrys kærester, Mary og Denise, ikke begejstret, men hvad ved piger egentlig om cool'e sager. Efter at fået en ordentlig rundtur, sender Spaulding dem videre for at udforske det såkaldte Deadwood-mysterium, hvor en vis Dr. Satan skulle være indblandet. Det lyder helt uimodståeligt for Jerry, som lokker de andre skeptiske med. Som DVD-coveret og filmens titel afslører er det noget de aldrig nogensinde skulle have gjort...
Denne film er simpelthen blevet hakket ned af samtlige anmeldere, hvilket jeg ikke helt kan forstå. Folk har åbenbart ikke forstået Zombie's koncept, som til en vis grad kan sammenlignes med Tarantino og Rodriguez's Grindhouse-projekt. Det er slet ikke lige så gennemført, men folk glemmer hvad man skal tage 1000 for; en parodi på alle de middelmådige og dårlige gyser-film, som nærmest bliver udstedt hver uge fra Hollywood. Zombie mikser alle de forudsigelige ting sammen, og resultatet bliver en ret sjov, men også grotesk og pervers, grindhouse-film. Ikke nok med at hele 70er-stemningen lurer i luften med gamle klip og dårlige effekter, så er skuespillet også noget der ligner noget en amatør kunne have gjort bedre. Folk har taget filmen for alvorligt, og det ødelægger jo hele Zombies idé, som efter min mening leverer det den skal.
Filmen har kultpotentiale, og Sid Haigs Captain Spaulding, er da så herlig og original, at man ikke kan lade være med at elske ham. Selvom han er sadistisk, tortur-elskende klovn (!) Filmens lydside er også med til at understrege ironien, og man kan ikke helt lade være med at fryde sig over de groteske scener, når den søde country-musik spiller i baggrunden. Jeg synes det er knaldhamrende underholdende, selvom det ikke er den største filmkunst.
Hvis man ikke tager filmen seriøst, men med en komisk tilgang, vil man med garanti more sig over den lige så meget, som har jeg gjort! Se den, hvis du er horrorfan med sans for humor! Hvis ikke, kan du lige så godt holde dig så langt væk som du kan fra denne film, for den vil virkelig ikke behage dig! Jeg er dog i mit gavmilde hjørne i dag, og overrækker filmen 5 små skalperede hoveder og en lille plads på min DVD-hylde, hvilket er ret stort (Hostel har ikke engang fået en plads!)
Vi befinder os i 70erne, tiden omkring allehelgensaften.
Fire unge rejser vejene tynde i USA for at skaffe sig en masse viden om mærkværdighederne og de skæve eksistenser til deres nye bog. De løber dog tør for benzin, og er nødt til at stoppe et sted. I mellemtiden ser vi en bizar cirkuslignende bar, hvor en ældre klovn er bestyrer, Captain Spaulding. To tyve, som er nogle værre fladpander, løber ind i baren og forsøger at begå noget, der ligner et røveri - I kan vel selv regne ud at det ikke går som planlagt. De bliver begge slået ihjel som en flok små svin. Det ved vores 4 venner imidlertid intet om, og de to unge drenge Jerry og Bill stopper ved stedet og bliver begejstrede. Stedet er nemlig ikke kun en bar, men også et grotesk voksmuseum, som nærmest hylder sadismen, volden og... stegte kyllingeben! Det lugter langt væk af drengehørm. Selvfølgelig er Bill og Jerrys kærester, Mary og Denise, ikke begejstret, men hvad ved piger egentlig om cool'e sager. Efter at fået en ordentlig rundtur, sender Spaulding dem videre for at udforske det såkaldte Deadwood-mysterium, hvor en vis Dr. Satan skulle være indblandet. Det lyder helt uimodståeligt for Jerry, som lokker de andre skeptiske med. Som DVD-coveret og filmens titel afslører er det noget de aldrig nogensinde skulle have gjort...
Denne film er simpelthen blevet hakket ned af samtlige anmeldere, hvilket jeg ikke helt kan forstå. Folk har åbenbart ikke forstået Zombie's koncept, som til en vis grad kan sammenlignes med Tarantino og Rodriguez's Grindhouse-projekt. Det er slet ikke lige så gennemført, men folk glemmer hvad man skal tage 1000 for; en parodi på alle de middelmådige og dårlige gyser-film, som nærmest bliver udstedt hver uge fra Hollywood. Zombie mikser alle de forudsigelige ting sammen, og resultatet bliver en ret sjov, men også grotesk og pervers, grindhouse-film. Ikke nok med at hele 70er-stemningen lurer i luften med gamle klip og dårlige effekter, så er skuespillet også noget der ligner noget en amatør kunne have gjort bedre. Folk har taget filmen for alvorligt, og det ødelægger jo hele Zombies idé, som efter min mening leverer det den skal.
Filmen har kultpotentiale, og Sid Haigs Captain Spaulding, er da så herlig og original, at man ikke kan lade være med at elske ham. Selvom han er sadistisk, tortur-elskende klovn (!) Filmens lydside er også med til at understrege ironien, og man kan ikke helt lade være med at fryde sig over de groteske scener, når den søde country-musik spiller i baggrunden. Jeg synes det er knaldhamrende underholdende, selvom det ikke er den største filmkunst.
Hvis man ikke tager filmen seriøst, men med en komisk tilgang, vil man med garanti more sig over den lige så meget, som har jeg gjort! Se den, hvis du er horrorfan med sans for humor! Hvis ikke, kan du lige så godt holde dig så langt væk som du kan fra denne film, for den vil virkelig ikke behage dig! Jeg er dog i mit gavmilde hjørne i dag, og overrækker filmen 5 små skalperede hoveder og en lille plads på min DVD-hylde, hvilket er ret stort (Hostel har ikke engang fået en plads!)
05/10-2007
