Mææ siger det lille lam... og tag så benene på nakken!!!
4.0
Et biologisk forsøg med genmanipulerede får i en lille New Zealandsk flække går rygende galt og snart skyller et hav af særdeles blodtøstige og kødædende får ind over de få indbyggere. Dette er det overordnede plot i Jonathan Kings rablende sindsyge Black Sheep, som bringer minder tilbage fra Peter Jacksons første par film pga. det total overskruede og respektløse horrorkomedieblodblad, hvor seriøsitet og alvor er en by i rusland og intet er helligt.
Handlingen centrerer sig om brøderparret Oldfield, som efter mange års seperation byder hinanden trods i deres fødeby, hvor den ældest bror er en væsentlig personlighed. Den yngste bror Henry, der er filmens egentlige hovedperson, aner der er noget i gære, men inden han sammen med to knapt så geniale dyrerettighedsforkæmpere kan få sat en stopper for broderens eksperimenter med fårene er fanden løs i laskegade. Ud over de særdeles aggressive får, får vi også op til flere Var-får (altså en varulv bare med får i stedet for ulv), en syg videnskabsdame, et temmelig klamt og aggressivt lam samt en fåreindvoldetærtebagende ældre dame.
Filmens styrke er de rablende langt ude indslag, som igennem filmen blot bliver mere og mere tåbelige og platte på den gode måde. Alene det at se to søde får pludselig gå frådende på angreb på intetanende personer er hylende morsomt, men når først deres gasudladninger (læs prutter) bliver brugt som et våben imod dem, ved man, at det ikke er en mainstreamproduktion, man har smidt i dvdafspilleren.
Ud over at de mange splattersekvenser er originalt tænkt og hylende morsomme er de også særdeles veludført rent teknisk. Vi får blandt andet en forvandlingsscene, som er "En amerikansk varulv i London" værdig. Niveauet er over, hvad man normalt ser i denne type film. Nærliggende er det at sammenligne med Jake Wests Evil Aliens, som produktionsmæssigt ligger langt under niveauet i denne film.
Skuespillet er ikke ligefrem i verdensklasse, men de lidt tumpede præstationer passer godt ind i filmens særdeles useriøse tone. Der overspilles bevidst flere steder med det formål at øge morskaben og det lykkes for det meste.
Er man i forvejen fan af Peter Jacksons Bad Taste og Braindead, samt Raimis Evil Dead-trilogi, kan man roligt smide Black Sheep i afspilleren. Den når måske ikke helt samme højder som disse film, men lidt mindre kan også gøre det. Den er hylende morsom, absurt klam og bare langt ude på den fede måde. Alene idéen med de blodtøstige får er hele filmen værd. Næst efter kaniner er får vel jordens mest bløde og nuttede dyr, og da idéen med en dræbekanin er brugt af Monty Python, så er kødædende får jo nærliggende at lave film om.
4 stjerner til Black Sheep og Jonathan King for en meget anderledes og eminent sjov film, som bestemt ikke er for alle. Men for folk med hang til horrorkomedier er den lige i øjet.
Handlingen centrerer sig om brøderparret Oldfield, som efter mange års seperation byder hinanden trods i deres fødeby, hvor den ældest bror er en væsentlig personlighed. Den yngste bror Henry, der er filmens egentlige hovedperson, aner der er noget i gære, men inden han sammen med to knapt så geniale dyrerettighedsforkæmpere kan få sat en stopper for broderens eksperimenter med fårene er fanden løs i laskegade. Ud over de særdeles aggressive får, får vi også op til flere Var-får (altså en varulv bare med får i stedet for ulv), en syg videnskabsdame, et temmelig klamt og aggressivt lam samt en fåreindvoldetærtebagende ældre dame.
Filmens styrke er de rablende langt ude indslag, som igennem filmen blot bliver mere og mere tåbelige og platte på den gode måde. Alene det at se to søde får pludselig gå frådende på angreb på intetanende personer er hylende morsomt, men når først deres gasudladninger (læs prutter) bliver brugt som et våben imod dem, ved man, at det ikke er en mainstreamproduktion, man har smidt i dvdafspilleren.
Ud over at de mange splattersekvenser er originalt tænkt og hylende morsomme er de også særdeles veludført rent teknisk. Vi får blandt andet en forvandlingsscene, som er "En amerikansk varulv i London" værdig. Niveauet er over, hvad man normalt ser i denne type film. Nærliggende er det at sammenligne med Jake Wests Evil Aliens, som produktionsmæssigt ligger langt under niveauet i denne film.
Skuespillet er ikke ligefrem i verdensklasse, men de lidt tumpede præstationer passer godt ind i filmens særdeles useriøse tone. Der overspilles bevidst flere steder med det formål at øge morskaben og det lykkes for det meste.
Er man i forvejen fan af Peter Jacksons Bad Taste og Braindead, samt Raimis Evil Dead-trilogi, kan man roligt smide Black Sheep i afspilleren. Den når måske ikke helt samme højder som disse film, men lidt mindre kan også gøre det. Den er hylende morsom, absurt klam og bare langt ude på den fede måde. Alene idéen med de blodtøstige får er hele filmen værd. Næst efter kaniner er får vel jordens mest bløde og nuttede dyr, og da idéen med en dræbekanin er brugt af Monty Python, så er kødædende får jo nærliggende at lave film om.
4 stjerner til Black Sheep og Jonathan King for en meget anderledes og eminent sjov film, som bestemt ikke er for alle. Men for folk med hang til horrorkomedier er den lige i øjet.
07/10-2007
