Be Afraid
5.0
I forbindelse med Eastern Promises fik jeg helt lyst til at gense undertegnedes favorit fra Cronenbergs arkiv. Nemlig den mesterlige gyser Fluen.
Filmen er et remake af en b-klassiker fra 1958 m en mand
der byttede hoved med en fluue, det kunne selvfølgelig ikke gøres i vor tid uden at virke plat, så derfor har Cronenberg valgt en helt anden mere videnskabelig (og splattet) vej.
Historien om opfinderen der bliver gensplejset med en flue er i Cronenbergs hænder blevet til et explicit og helt igennem afskyeligt portræt af kroppens forfald. Lige fra de første hår på ryggen til den endelige transformation, der stadig kan give mig kuldegysninger den dag i dag. Det er fascinerende og samtidig yderst frastødende at se på, men det er ikke splat for splattens skyld. Der ligger en seriøs og velovervejet historie bag.
Men Cronenberg gør også meget ud af miljøet. Han opbygger en nærmest tecchno-gotisk stemning, både ved de dystre sets (specielt Brundle's laboratorium) men samtidig ved også ved at have en realistisk tillgang til det i bund og grund vrøvlede præmis filmen har.
Også Cronenberg-komponisten Howard Shore gør sit til at skabe et stemningsfyldt score der går som hånd i hånd med den langsomme og hvilende kameraføring.
Jeff Goldblum ses her i en af sine bedste roller, og får skabt en figur der både er excentrisk, sympatisk, tragisk og ikke mindst uhyggelig.
Geena Davis har også en af sine skuespillermæssige højdepunkter som journalisten der falder for den mystiske videnskabsmand, uden helt at vide hvad der tiltrækker hende.
Fluen er en voksengyser, der stadig formår at skræmme, underholde og frastøde den dag i dag.
Filmen er et remake af en b-klassiker fra 1958 m en mand
der byttede hoved med en fluue, det kunne selvfølgelig ikke gøres i vor tid uden at virke plat, så derfor har Cronenberg valgt en helt anden mere videnskabelig (og splattet) vej.
Historien om opfinderen der bliver gensplejset med en flue er i Cronenbergs hænder blevet til et explicit og helt igennem afskyeligt portræt af kroppens forfald. Lige fra de første hår på ryggen til den endelige transformation, der stadig kan give mig kuldegysninger den dag i dag. Det er fascinerende og samtidig yderst frastødende at se på, men det er ikke splat for splattens skyld. Der ligger en seriøs og velovervejet historie bag.
Men Cronenberg gør også meget ud af miljøet. Han opbygger en nærmest tecchno-gotisk stemning, både ved de dystre sets (specielt Brundle's laboratorium) men samtidig ved også ved at have en realistisk tillgang til det i bund og grund vrøvlede præmis filmen har.
Også Cronenberg-komponisten Howard Shore gør sit til at skabe et stemningsfyldt score der går som hånd i hånd med den langsomme og hvilende kameraføring.
Jeff Goldblum ses her i en af sine bedste roller, og får skabt en figur der både er excentrisk, sympatisk, tragisk og ikke mindst uhyggelig.
Geena Davis har også en af sine skuespillermæssige højdepunkter som journalisten der falder for den mystiske videnskabsmand, uden helt at vide hvad der tiltrækker hende.
Fluen er en voksengyser, der stadig formår at skræmme, underholde og frastøde den dag i dag.
09/10-2007
