Sikke en skam

2.0
Sikke en skuffelse. Hvor jeg faktisk syntes at film som Texas Chainsaw Massacre og The Hitcher var gode genindsspilninger, så må Halloween desværre betegnes som en af de dårligste.

Hvor den gamle version var en simpel, men uhyggelig og velspillet gyser, er den nye fyldt med en masse blodige scener og en mere dybere historie som forklarer historien om hvorfor Michael Meyers blev ond under hans barndom, og hvor mere tosset han blev på sindsygshospitalet efter 18 år bag tremmer. Alt dette bruger filmen godt og vel 50 minutter på at fortælle. Alt for langt og på grænsen til det kedsommelige.

Værst er filmens skuespil. Selv fine navne som Malcolm McDowell, Brad Dourif, Udo Kier og William Forsythe kan ikke redde filmen. Alle øvrige medvirkende overspiller fælt. Især alle de unge som Myers dræber i filmens sidste halvdel. Udelukkende talentløse præstationer. Man venter nærmest bare på de bliver slagtet, så man ikke behøver at høre på alt deres ligegyldighed. Selv hans sidste overlevende søster måtte mere end gerne smage hans kniv. Hun spilles af en håbløs kvinde, som ikke på noget tidspunkt når Jamie Lee Curtis præstation i den gamle version.

Så nej. Kan man li' den gamle version, så hold jer til den. Selv nogle af de underlige fortsættelser fra 80'erne og 90'erne var bedre end den her.

Den her version er måske mere barsk i tonen og bedre lavet end originalen, men ikke uhyggelig eller spændende. Blot en lang, kedelig og upersonlig omgang remake, som heavy metal musikeren Rob Zombie ikke magtede at genfortælle på en ordentlig måde.

Måske er filmens fejl i det hele taget en forkert instruktør.
Halloween