Livet Er For Kort Til Kvindefodbold
1.0
Jeg må indrømme, jeg aner ikke hvad der berettiger de to nordmænd Roenning og Sandberg, til at instruere en western og efter at have set den, må jeg sande at det er der vist intet der gør. Udfaldet er i hvert fald cirka lige så succesfuldt som et heavy metal band til en gang folkedans for pensionister. Det vil sige slet ikke (for de tungnemme!).
Handlingen er noget regulært overfladisk vrøvl, hvad der selvfølgelig for en stor dels vedkommende skyldes et latterligt ringe manuskript af Luc Besson (hvor har den mand dog en finger med i meget lort!) og Robert Mark Kamen (har skrevet en del, men sjældent noget virkelig kvalitativt).
Af den grund kan de to spillefilmsdebuterende instruktører nu alligevel næppe undsige sig, at have bidraget til at handlingen ikke kører. Den ubegavede fortælling slingrer i hvert fald gabende kedeligt af sted, uden meget formål og ikke engang den mest flygtige underholdning kan den levere anstændigt, måske fordi man simpelthen er steget af inden.
Filmen mangler tillige i den grad action og den der er, er tit klodset udført og ofte bygget på påfund så kreative som var de skrevet af en bogholder (vi snakker i hvert fald ikke kreativ bogføring her, det er helt sikkert!). Så selv i de bedste passager er filmen ikke synderligt underholdende eller seværdig. Kun billedsiden kan overbevise lidt, den er dybest set ret flot i en traditionel forstand i det meste af filmen (derfor var filmen næsten tæt på en stjerne mere).
De to kvindelige stjerner i de bærende roller spiller så desværre også særdeles forfærdeligt. Specielt Hayek, som nok er flot men faktisk ikke synderligt charmerende som rollen kræver, leverer en uudholdelig præstation. Penélope gør det indrømmet en smule bedre og er i små glimt charmant, men kun i små! Til deres forsvar skal det siges at begge roller også er ekstremt elendigt skrevet, med replikker så sjove og rappe som var de Finn Nørbygård’s og ideer der er cirka så overbevisende som det danske fodboldlandsholds første halvleg mod Spanien (det vil igen sige, slet ikke, for dem der ikke følger med i den slags!). Filmens mere eller mindre kendte biroller er svingende, som oftest nedad.
Jeg kan vist blot tørt konstatere at livet ikke kun er for kort til kvindefodbold, men også til en kvindewestern.
Handlingen er noget regulært overfladisk vrøvl, hvad der selvfølgelig for en stor dels vedkommende skyldes et latterligt ringe manuskript af Luc Besson (hvor har den mand dog en finger med i meget lort!) og Robert Mark Kamen (har skrevet en del, men sjældent noget virkelig kvalitativt).
Af den grund kan de to spillefilmsdebuterende instruktører nu alligevel næppe undsige sig, at have bidraget til at handlingen ikke kører. Den ubegavede fortælling slingrer i hvert fald gabende kedeligt af sted, uden meget formål og ikke engang den mest flygtige underholdning kan den levere anstændigt, måske fordi man simpelthen er steget af inden.
Filmen mangler tillige i den grad action og den der er, er tit klodset udført og ofte bygget på påfund så kreative som var de skrevet af en bogholder (vi snakker i hvert fald ikke kreativ bogføring her, det er helt sikkert!). Så selv i de bedste passager er filmen ikke synderligt underholdende eller seværdig. Kun billedsiden kan overbevise lidt, den er dybest set ret flot i en traditionel forstand i det meste af filmen (derfor var filmen næsten tæt på en stjerne mere).
De to kvindelige stjerner i de bærende roller spiller så desværre også særdeles forfærdeligt. Specielt Hayek, som nok er flot men faktisk ikke synderligt charmerende som rollen kræver, leverer en uudholdelig præstation. Penélope gør det indrømmet en smule bedre og er i små glimt charmant, men kun i små! Til deres forsvar skal det siges at begge roller også er ekstremt elendigt skrevet, med replikker så sjove og rappe som var de Finn Nørbygård’s og ideer der er cirka så overbevisende som det danske fodboldlandsholds første halvleg mod Spanien (det vil igen sige, slet ikke, for dem der ikke følger med i den slags!). Filmens mere eller mindre kendte biroller er svingende, som oftest nedad.
Jeg kan vist blot tørt konstatere at livet ikke kun er for kort til kvindefodbold, men også til en kvindewestern.
19/10-2007
