Keine Hexerei
3.0
Camera Film har efter succeser med bl.a. "Chihiro og heksene" købt det meste af Hayao Miyazakis bagkatalog for at give dem premiere lidt efter lidt. I denne efterårsferie er turen kommet til filmen om Kiki, der på sin 13-års fødselsdag følger heksetraditionen og drager hjemmefra for at lære at klare sig selv.
"Kiki - den lille heks" foregår i en verden, der er endnu sødere end i Miyazakis andre film. Godt nok har nogle storbyboer lidt for travlt til hekse, men generelt er det en film med meget lidt konflikt, hvor folk er glade og flinke og hjælper hinanden. Den har Miyazakis karakteristiske stil, men savner kant i forhold til fx den ca. lige så gamle "Min nabo Totoro", der havde en meget alvorlig undertone i skildringen af moderens sygdom. Kikis udfordringer er til sammenligning i den lettere ende, hvor det handler om selvtillid og at have tillid til andre - også selv om de er drenge.
Samtidig har filmen ikke rigtig nogen central handling, men fletter blot nogle episodiske forløb sammen - og endda uden helt at få afsluttet dem alle. Det fantastiske element er også mindre fremtrædende, end jeg havde forventet. Kiki kan flyve på sin kost, og det sker der ikke rigtig nogen udvikling omkring, selv om Miyazakis fascination af flyvning skinner igennem.
Det her er klart en mere rendyrket børnefilm end de andre Miyazaki-ting, jeg har set. Den er sød og hyggelig og charmerende, og Kikis sorte kat er rigtig fin - men det er også en stillestående og totalt ufarlig film, som i mine øjne mangler det touch, der gør mange af Hayao Miyazakis film til noget særligt.
"Kiki - den lille heks" foregår i en verden, der er endnu sødere end i Miyazakis andre film. Godt nok har nogle storbyboer lidt for travlt til hekse, men generelt er det en film med meget lidt konflikt, hvor folk er glade og flinke og hjælper hinanden. Den har Miyazakis karakteristiske stil, men savner kant i forhold til fx den ca. lige så gamle "Min nabo Totoro", der havde en meget alvorlig undertone i skildringen af moderens sygdom. Kikis udfordringer er til sammenligning i den lettere ende, hvor det handler om selvtillid og at have tillid til andre - også selv om de er drenge.
Samtidig har filmen ikke rigtig nogen central handling, men fletter blot nogle episodiske forløb sammen - og endda uden helt at få afsluttet dem alle. Det fantastiske element er også mindre fremtrædende, end jeg havde forventet. Kiki kan flyve på sin kost, og det sker der ikke rigtig nogen udvikling omkring, selv om Miyazakis fascination af flyvning skinner igennem.
Det her er klart en mere rendyrket børnefilm end de andre Miyazaki-ting, jeg har set. Den er sød og hyggelig og charmerende, og Kikis sorte kat er rigtig fin - men det er også en stillestående og totalt ufarlig film, som i mine øjne mangler det touch, der gør mange af Hayao Miyazakis film til noget særligt.
20/10-2007
