Vend IKKE den anden kind til

3.0
The Brave One er en Selvtægtsfilm med stort S, som næsten 100 pct. lever pga. Jodie Forster overbevisende præstation. Manuskriptet er nemlig ikke noget at råbe hurra, så med en lidt mindre dygtigt leading lady ville filmen falde til jorden med et brag.

Filmen sparkes i gang af et overfald i en mørk og skummel tunnel i en lige så mørk og skummel park. Jodie's Erica og hendes kæreste bankes umotiveret til plukfisk. Kæresten dør og Erica forvandles til 50 kg's udgave af Charles Bronson.

Jodie Forsters fremragende og meget troværdige præstation gør, at man næsten æder historiens præmis og handlingsforløb. Hun er - som altid fristes man til at sige - i ét med sin karakter, og uanset manuskriptets kvalitet, får hun en til at tro 100 pct. på hendes karakter.

Men manuskriptet er filmens svage punkt. Selvtægtsfilm stiller altid en række spørgsmål om troen på det samfund og retsystem vi lever i og under, og Neil Jordans film får ikke undertegnet overbevist om, at det er i orden at tage loven i egen hånd. Det er måske heller ikke hans mission, men det er lidt et problem, når man grundlæggende ikke sympatiserer med hovedpersonens handlinger. Det er tilfældet i flere film, og kan sagtens fungere, men ikke når det er så tydeligt, at vi skal heppe på Erica undervejs. Desuden virker det meget utroværdigt, at en og samme person i løbet af no time tre gange udsættes for et voldeligt overfald. Så uheldig kan man næsten ikke være.

The Brave One holder dog et vist underholdningsniveau hele vejen igennem, og det glimrende skuespil - også Terrence Howard gør det godt - er en nydelse. Hvis alle kunne spille skuespil, som Jodie Forster, var der langt flere gode film til. Det rokker dog ikke ved, at The Brave One er en film, som forsvinder i mængden af andre halvgode/halvdårlige Hollywoodproduktioner, som næppe havde fået den mindste opmærksomhed, hvis ikke der stod Forster på plakaten.
The Brave One