Et skud i tågen
1.0
Selvom gyserfilm i nyere tid generelt lever en ringe tilværelse, så er det så godt som umuligt at forebygge et tolerant modsvar til den fornærmende opvisning i total fiasko som ”The Fog” lægger for dagen. Efter at have oplevet samtlige 100 sublimt ringe minutter af filmen sidder man nemlig tilbage med en sjælden trang til at finde synonymordbogen frem og kæmme den for tilsvinende tillægsord, der bare nogenlunde vil være i stand til at beskrive den på et verbalt plan.
Så dårlig er ”The Fog”. Så dårlig, at man et utal af gange enten smiler skævt eller griner højlydt. Og så dårlig at man adskillige gange spoler filmen tilbage eller sætter den på pause for at bekræfte, hvorledes det da f. eks. næppe kan være rigtigt, at en dreng netop har rendt rundt under oplyst himmel og et split sekund efter iagttager et bælgravende mørke ud gennem sit køkkenvindue, eller hvordan synet unægtelig må have svigtet, da en af hovedpersonerne i filmen får øje på et periodebillede fra 1871 og gaden på billedet minsandten er stopfyldt med lysmaster og el-ledninger - for i alle tilfælde blot at forsikre sig i filmens optimale elendighed.
Ud over at være præget af tåbelige karakterer, malplaceret musik og (som nævnt) gigantiske kontinuitetsproblemer så lider ”The Fog” hovedsagligt under sin mangel på uhygge, da man ikke så meget som en gang trækker man fødderne til sig eller spjætter i sædet. Ligeledes formår filmen aldrig at overbevise sin seer om, at det rent faktisk er skidt hver gang en af dens personer kyles gennem en glasrude af den ildevarslende tåge og i stedet bliver det snarere et forsonende element, at få lukket munden på endnu en af persongalleriets parasitter så forhastet som muligt.
Derudover må man sige, at den likvideringsdygtige tåge tangerer til at være den kedeligste skurkeskikkelse filmhistorien nogensinde har budt på - hele dens væsen er ganske enkelt så ringe billedliggjort, at man næsten ønsker en flok glubske og tågeindhyllede pirater ville indkræve deres penge tilbage fra det elendige filmhold.
”The Fog” er en film fuldkommen blottet for lyspunkter. Den er ikke bare skidt, den er ekskrementer smurt ud over en filmstrimmel og en mulig spidskandidat til at kunne tage titlen som den værste film, jeg nogensinde har set.
Så dårlig er ”The Fog”. Så dårlig, at man et utal af gange enten smiler skævt eller griner højlydt. Og så dårlig at man adskillige gange spoler filmen tilbage eller sætter den på pause for at bekræfte, hvorledes det da f. eks. næppe kan være rigtigt, at en dreng netop har rendt rundt under oplyst himmel og et split sekund efter iagttager et bælgravende mørke ud gennem sit køkkenvindue, eller hvordan synet unægtelig må have svigtet, da en af hovedpersonerne i filmen får øje på et periodebillede fra 1871 og gaden på billedet minsandten er stopfyldt med lysmaster og el-ledninger - for i alle tilfælde blot at forsikre sig i filmens optimale elendighed.
Ud over at være præget af tåbelige karakterer, malplaceret musik og (som nævnt) gigantiske kontinuitetsproblemer så lider ”The Fog” hovedsagligt under sin mangel på uhygge, da man ikke så meget som en gang trækker man fødderne til sig eller spjætter i sædet. Ligeledes formår filmen aldrig at overbevise sin seer om, at det rent faktisk er skidt hver gang en af dens personer kyles gennem en glasrude af den ildevarslende tåge og i stedet bliver det snarere et forsonende element, at få lukket munden på endnu en af persongalleriets parasitter så forhastet som muligt.
Derudover må man sige, at den likvideringsdygtige tåge tangerer til at være den kedeligste skurkeskikkelse filmhistorien nogensinde har budt på - hele dens væsen er ganske enkelt så ringe billedliggjort, at man næsten ønsker en flok glubske og tågeindhyllede pirater ville indkræve deres penge tilbage fra det elendige filmhold.
”The Fog” er en film fuldkommen blottet for lyspunkter. Den er ikke bare skidt, den er ekskrementer smurt ud over en filmstrimmel og en mulig spidskandidat til at kunne tage titlen som den værste film, jeg nogensinde har set.
28/10-2007
