Årets mest skræmmende
5.0
Den franske gyser Ils er et skoleeksempel på, hvorledes man med relativt simple midler kan lave en film så uhyggelig, at man må skifte underhylere flere gange undervejs. Vi at har gøre med en gyser af den gamle skole, hvor blodbad og brutalitet er pakket væk til fordel for ægte uhygge. Hvor den seneste trend er gået i retning af, at man væmmes mere end skræmmes, så er Them et skridt tilbage i den modsatte retning.
Filmens setup er utroligt simpelt. To unge mennesker alene i et stort mørkt hus, hvor de lige pludselig ikke er alene mere. Efter en effektfuld kort intro, som slår filmens tone an, introduceres filmens to hovedpersoner. Selvom dette gøres relativt hurtigt, når man alligevel at få personerne nogenlunde ind under huden, og i hvert fald nok til, at man skræmmes sammen med dem, når Them dukker op.
Virkemidlerne er klassiske. Skygger i baggrunden, smækkende døre, lys der forsvinder, stof som hænger ned fra loftet, hvor der lige kan anes lidt igennem osv. Men det er mesterligt udført og på intet tidspunkt virker det som klicher, hvilket udskiller den fra langt hovedparten af de gysere, som kommer ud. Man ER skræmt og hele filmens sidste halvdel er et langt sansebombardement, hvor man helt glemmer at trække vejret.
Them har en stor svaghed. Når rulleteksterne rammer skærmen står displayet på kun sølle 71 min. Det gør, at man mere sidder med fornemmelsen af at have overværet et afsnit i en eller anden serie end en fornemmelse af en hel spillefilm. Det er ærgerligt, når den nu er så glimrende udført. Den slutter meget brat, og man tænker desværre "var det virkelig det?". Den bratte slutning er meget effektfuld og ond, men det havde været at foretrække, at det var stoppet 15 min. mere spilletid ind et sted. Spilletid er ikke i sig selv et plus, men jeg tænkte meget over den korte spilletid efterfølgende, hvilket er en skam, når fokus burde ligge på det glimrende indhold.
Ser man bort fra den nævnte svaghed, er det kun ros tilbage. Sjældent har jeg i den grad siddet på kanten af min sofa og bidt negle. Sjældent har en gyserfilm virket mere troværdig og ægte... og skræmmende. Jeg kan kun ærge mig over, at jeg ikke fangede denne franske genialitet i biografens mørke. Ligesom jeg kun kan gisne om, hvor meget frygten ville vokse, hvis tv'et blev skiftet ud med et kæmpe lærred og total mørke.
Filmens setup er utroligt simpelt. To unge mennesker alene i et stort mørkt hus, hvor de lige pludselig ikke er alene mere. Efter en effektfuld kort intro, som slår filmens tone an, introduceres filmens to hovedpersoner. Selvom dette gøres relativt hurtigt, når man alligevel at få personerne nogenlunde ind under huden, og i hvert fald nok til, at man skræmmes sammen med dem, når Them dukker op.
Virkemidlerne er klassiske. Skygger i baggrunden, smækkende døre, lys der forsvinder, stof som hænger ned fra loftet, hvor der lige kan anes lidt igennem osv. Men det er mesterligt udført og på intet tidspunkt virker det som klicher, hvilket udskiller den fra langt hovedparten af de gysere, som kommer ud. Man ER skræmt og hele filmens sidste halvdel er et langt sansebombardement, hvor man helt glemmer at trække vejret.
Them har en stor svaghed. Når rulleteksterne rammer skærmen står displayet på kun sølle 71 min. Det gør, at man mere sidder med fornemmelsen af at have overværet et afsnit i en eller anden serie end en fornemmelse af en hel spillefilm. Det er ærgerligt, når den nu er så glimrende udført. Den slutter meget brat, og man tænker desværre "var det virkelig det?". Den bratte slutning er meget effektfuld og ond, men det havde været at foretrække, at det var stoppet 15 min. mere spilletid ind et sted. Spilletid er ikke i sig selv et plus, men jeg tænkte meget over den korte spilletid efterfølgende, hvilket er en skam, når fokus burde ligge på det glimrende indhold.
Ser man bort fra den nævnte svaghed, er det kun ros tilbage. Sjældent har jeg i den grad siddet på kanten af min sofa og bidt negle. Sjældent har en gyserfilm virket mere troværdig og ægte... og skræmmende. Jeg kan kun ærge mig over, at jeg ikke fangede denne franske genialitet i biografens mørke. Ligesom jeg kun kan gisne om, hvor meget frygten ville vokse, hvis tv'et blev skiftet ud med et kæmpe lærred og total mørke.
28/10-2007
