Glimrende film

Ikke siden Arven har jeg haft så knugende fornemmelse i maven gennem en hel film. Det er dog tydeligt, at Ander Thomas Jensen har været inde over. Især én scene mindede meget om en scene fra Brødre.

Fornemt skuespil og en glimrende fortælling, som ignoranter åbenbart kun tror handler om en knudemand, der bare er ked af det. Jeg ser filmen som en samfundskritik af Danmark, hvor egoismen er ved at tage overhånd og de fleste kun vil rage til sig uden at give tilbage og uden at tage hensyn. Den handler om at tænke på andre, vise omsorg og at kunne tilgive sig selv.