- Fakta over film -

Så er Michael Moore tilbage med en ny film og mere kritik af sit hjemland – denne gang er det sundhedssektoren der står for skud. Ligesom hans sidste film ”Fahrenheit 9/11” er ”Sicko” endnu en dråbe i Moores bæger, der nu flyder over i alverdens biografer – en protestfilm med en krystalklar dagsorden.

Men hvor dagsordenen er mere klar end nogensinde før hos Moore, så står ”Sicko” også tilbage som den klart svageste i hans biograf-trilogi. Den har ganske enkelt ikke det bid som hans to forrige prisbelønnede værker havde, og det er brandærgerligt, da filmens tema på alle måder er relevant og en film værd.

Moores opskrift virker dog stadig, og de barske realiteter anrettes nok engang på underholdende vis. Den amerikanske regerings ubegrundede frygt for statsstyring på sundhedsområdet udstilles med en smittende humor, og selvom det havde klædt Moore ikke at skære tingene så meget ud i pap som han gør, bl.a. ved at få Frankrig og England til at fremstå som idealstater, så trættes man aldrig, i og med det på overbevisende facon slås fast hvor grotesk og omfattende et politisk problem, USA render rundt med – uforstyrret vel at mærke.

Selvom opsangens størrelse ikke matcher problemets, så må man tage hatten af for en mand, der forstår at vælge sine kritikpunkter med omhu og ihærdigt forsøger at hjælpe sine landsmænd på rette vej. Filmens mange statistikker og informationer optager dog plads på bekostning af de filmiske kvaliteter, så selvom ”Sicko” er en vigtig film, når den aldrig at blive en decideret åbenbaring.