Slovakiet - home of hakkefars
4.0
Så går turen atter til Slovakiet i Eli Roth-toget. Passagererne er denne gang tre piger i stedet for drenge, plus at toget både fyldes op i offer- og bøddelvognen denne gangen. Ellers er alt ved "det gamle". Lidt plat humor, masser af blod og klamme og kvalmefremkaldende scener på samlebånd.
Hvor vi i den første film udelukkende oplevede maltrakterende Slovakiet gennem ofrenes optik, så får vi denne gang en underholdende sideløbende historie, hvor fokus er på to af de betalende bødler. Hvor Part I antydede, at bødlerne er "almindelige" mennesker, så følger vi her to amerikanere, som tager turen til Europa for at putte to teenagepiger gennem hakkemaskinen. Det giver filmen en interessant - og morsom - vinkel, men fjerner også lidt af uhyggen.
Filmens hovedplot er ellers ikke det mindste overraskende. Tre piger lokkes til torturhøjborgen og slagterierne begynder. Filmen leger dog lidt med rollerne bøddel/offer, som giver giver filmen et ekstra twist.
Ellers er det jo de klamme torturscener, der i bund og grund er Hostel-filmenes eksistensberettigelse. Og de er også til stede i denne fortsættelse. Specielt scenen midt i filmen er ond, rå og modbydelig, hvor smerteudsættelsen virkelig trækkes i langdrag. Senere kommer en meget eksplicit og ubehagelig hilsen til Cannibal Holocaust.
Part II er en mere helstøbt og sammenhængende film end sin forgænger. Det brutale og det sorthumoristiske er bedre integreret, hvor Part I i høj grad havde en "sjov" og plat første del, og en ond ond del to. Men med integrationen af de to elementer mister Part II imidlertid også noget af den ubehag og modbydelige rådenskabsstemning, som etteren havde i anden halvdel. Den bliver aldrig helt så ond - dog stort set lige så blodig - fordi humor puttes ind med jævne mellemrum. Part II bliver en mere ordinær horrorfilm, som dog stadig er en del mere ekslicit klam og brutal end de fleste i genren.
Hostel Part II er en fin efterfølger, som bærer mange af den første films kendetegn, men samtidigt lægger lidt nyt til. Den er intet mesterværk, men formår momentvis at skabe stor rædsel og ubehag. Samtidigt leverer den en række opfindsomme og klamme splatterscener. Eli Roth er ingen stor historiefortæller, men det er han meget bevidst om. Han ved præcis, hvad hans film lever i kraft af, og fylder hans univers op med en blanding af blod, splatter og afklædte piger, som på forunderlig vis er en underholdende cocktail. Fire afskårne hoveder herfra.
Hvor vi i den første film udelukkende oplevede maltrakterende Slovakiet gennem ofrenes optik, så får vi denne gang en underholdende sideløbende historie, hvor fokus er på to af de betalende bødler. Hvor Part I antydede, at bødlerne er "almindelige" mennesker, så følger vi her to amerikanere, som tager turen til Europa for at putte to teenagepiger gennem hakkemaskinen. Det giver filmen en interessant - og morsom - vinkel, men fjerner også lidt af uhyggen.
Filmens hovedplot er ellers ikke det mindste overraskende. Tre piger lokkes til torturhøjborgen og slagterierne begynder. Filmen leger dog lidt med rollerne bøddel/offer, som giver giver filmen et ekstra twist.
Ellers er det jo de klamme torturscener, der i bund og grund er Hostel-filmenes eksistensberettigelse. Og de er også til stede i denne fortsættelse. Specielt scenen midt i filmen er ond, rå og modbydelig, hvor smerteudsættelsen virkelig trækkes i langdrag. Senere kommer en meget eksplicit og ubehagelig hilsen til Cannibal Holocaust.
Part II er en mere helstøbt og sammenhængende film end sin forgænger. Det brutale og det sorthumoristiske er bedre integreret, hvor Part I i høj grad havde en "sjov" og plat første del, og en ond ond del to. Men med integrationen af de to elementer mister Part II imidlertid også noget af den ubehag og modbydelige rådenskabsstemning, som etteren havde i anden halvdel. Den bliver aldrig helt så ond - dog stort set lige så blodig - fordi humor puttes ind med jævne mellemrum. Part II bliver en mere ordinær horrorfilm, som dog stadig er en del mere ekslicit klam og brutal end de fleste i genren.
Hostel Part II er en fin efterfølger, som bærer mange af den første films kendetegn, men samtidigt lægger lidt nyt til. Den er intet mesterværk, men formår momentvis at skabe stor rædsel og ubehag. Samtidigt leverer den en række opfindsomme og klamme splatterscener. Eli Roth er ingen stor historiefortæller, men det er han meget bevidst om. Han ved præcis, hvad hans film lever i kraft af, og fylder hans univers op med en blanding af blod, splatter og afklædte piger, som på forunderlig vis er en underholdende cocktail. Fire afskårne hoveder herfra.
03/11-2007
