ondskabelig god

The shining er nok den bedste og mest velspillede gysefilm nogensinde. Stephen Kings mesterværk bliver for alvor bragt til live i denne her psykiske og depresive fil. lige fra første scene sidder man spændt fast i sædet, og man føler en kvalmende uhygge kravle ind over en. uhyggen bliver ikke gjort op med chok og skrig, som traditionen er for gyserfilm, men i stedet er det en psykisk terror der hærger, og spreder frygt i sindet på en. den måder hele ens krop direr og man bare sidder og venter på det chok der aldrig kommer e helt ubeskriveligt, og man får flere gange lyst til bare at slukke for filmen. i andre gyserfilm letter man lettet op når chokket har været der, men det får man aldrig lov til her. man sidder hele tiden og har det ret ubehageligt og ved at endnu et truende raserianfald fra jack venter lige under overfladen.

filmen handler om Jack Torrance og hans familie der kommer til et hotel de skal bo på vinteren over. med sig har han sin kone og søn, men hotellet rummer hemmeligheder som ikke har godt af at blive rodet rundt i. for år tilbage var der en mand der gik amok på hotellet og slog sin familie ihjel. Jacks søn møder de myrdede døtre, og han ser syner fra fortiden. da vinteren kommer er Jack et stort psykisk svagt vrag. alt hvad sønnen og konen gør driver ham til vanvid, og de er fuldstændig udelukket fra civilisationen.

The shining er en født klasikker og den bedste filmatisering over Stephen Kings romaner.