// Michael Myers på Zombie-oider! //
4.0
Den kontroversielle metalmusiker Rob Zombie har på det filmiske plan ikke haft de hårdeste vinde i sejlene, men måske også fordi folk tager ham alt for seriøst. Derfor kan jeg godt komme til at smågrine lidt, når jeg ser hans perverse "House of 1000 Corpses", fordi jeg tænker at han her virkelig har taget røven på folk. Zombie er en instruktør, som ville passe perfekt på scenen blandt 70ernes exploitation-film, hvilket også gør ham til den underholdende instruktør, som han nu er! Hans nyeste film, som dog er en remake af kultklassikeren Halloween af John Carpenter, kunne måske lyde som en blasfemisk joke for fans, men jeg fik dog straks et stort smil på læben, da jeg så traileren og Zombies dejlige navn derpå. Filmen er nu endelig set og forventningerne opfyldt, derfor kan samtlige smag- og livløse anmeldere lige så godt lade være med at læse den følgende anmeldelse, og så dem der ikke vil have afsløret noget fra filmen, ADVARSEL: FOREKOMMER SPOILERS.
Filmen er som sagt et remake, derfor er der selvfølgelig ikke mange ændringer i den overordnede handling. Vi starter selvfølgelig i Haddonfield, hvor vi lige fra første scene bliver kastet ud i den unge Michael Myers' (Daeg Faerch) hverdag med den alkoholiske og ubehagelige fader (William Forsythe), den uansvarlige moder (Sheri Moon) og storesøsteren som ligner en pornostjerne (Hanna Hall) i det nærmest bombede hus. Det kan lige så godt siges, at Zombies talenter indenfor dialogen måske ikke er helt sofistikeret, men hva' faen, man får da en fornemmelse af, hvilket hus vi befinder os i. Michael bliver selvfølgelig mobbet på det groveste, som også giver bagslag i en masse slåskampe mellem ham og de hårde drenge. Det følger i en samtale mellem moderen, rektor og endelig Dr. Samuel Loomis (Malcolm McDowell), som tilbyder sin hjælp som psykolog for Michael. Samme aften, den 31. oktober, bliver så den skelsættende aften, som ville få indflydelse på hele horrorgenren, her i Zombies version gjort mere brutal og ... udpenslende! Den 10-årige Michael beslutter sig for at myrde sin familie, undtagen sin mor og lillesøster. Ellers ender faderen med et tykt snitsår i halsen, storesøsterens kærestes hoved bliver nærmest pulveriseret med et aluminiumsbat, mens storesøsteren selv bliver stukket ihjel 17 gange. Tidlige teenageproblemer? Det tror jeg nok, ja! Michael bliver selvfølgelig taget fra moderen og sendt på psykiatrisk afdeling med Dr. Sam Loomis. Her erfarer Loomis at Michael ikke har et eneste godt gen i sin arvemasse, og Michael kommer derfra ikke til at nænne et eneste ord de næste 15 år - han har mildest talt kun dyrket sin eneste interesse, som består i at lave alle mulige slags bizarre masker (genial feature fra Zombies side af). Filmens mere mystificerede del rykker nu over til den brutale teenage-horrordel, da Michael flygter fra hospitalet. Jeg vil råde publikum til at nyde disse scener, da Michael får sparket noget seriøs røv hvor blodet flyder nedad gulvene, væggene, loftet osv. Han er altså nu på fri fod og er taget til Haddonfield efter sin lillesøster Laurie Strode (Scout-Taylor Compton).
Resten af filmen er ligeledes udført med rå kølighed, og jeg elsker at se på Michael Myers, når han går og slagter alle de utidige teenagere, som ikke tænker på andet end alkohol og sex. Dertil er også indført nogle nye scener i forhold til originalen, bl.a. mordet på Lauries forældre og faktisk også Loomis, som jo så udelukker en mere tro remake af Halloween 2 fra 1981. Jeg synes faktisk at Zombies supplement med nye plots er glimrende udført, fordi han hverken piller ved det gamle plot, men samtidig så er det heller ikke en tro kopi - uanset hvad, så bliver anmeldere ved med at skrive, at han ikke tilfører nye elementer, som om de alle var naturligt indædte modstandere af remakes. Det er svært hvilke andre nye ting Zombie kunne have tilført uden at fjerne sig for langt fra '78-udgaven, hvis overhovedet nogen.
Filmen er nærmest delt op i to dele, som begge ca. varer 45 min. Dette er også en ny struktur og instans, for hvis man sammenligner med originalen er fordelingen 10 min. på den unge Myers og 80 min. på psykopaten Myers. Dette gør selvfølgelig, at der er skruet MEGET ned for den mysticisme, som Carpenter så brilliant præsterede, hvilket er et af filmens svage minusser. Man sidder ikke rigtig og er bange for om Myers sidder lige bag én i biografmørket. Til gengæld manglede Carpenter så at tilføre en lille smule mere voldelighed og brutalitet, for i Zombies udgave føler man virkelig at Myers er selve Satans onde engel, og der er både blod i litervis, knive, baseball-bats, kæmpe brædder og Myers' næver som flyver rundt i næsten hver scene. Filmens fokus er dermed kun Michael Myers og manden/monsteret bag masken, som han bærer næsten hele filmen igennem, man får endda historien om den hvide maske, som må siges at være en af filmenhistoriens gigantiske hororikoner. På samme måde som med den 10-årige, fornemmer man at den unge dreng finder sit sande jeg bag den maske han har på, virkeligheden er uhåndterbar uden denne genstand, han sande jeg bliver dermed inkorporeret i masken, som jo er en illusion. Dette er et modigt forsøg på at "forstyrre" den kølige mystik om Myers, for hvornår bliver det for meget og "skæbnebestemt"? Publikum ved jo godt at den unge Myers ender med at blive moderisk psykopat, derfor kunne man godt fristes til at tro at hans liv bliver konstrueret sådan, så det kun passer med resultatet - at livet så at sige ikke bliver efterladt til tilfældighederne. Det lykkes også Zombie at skabe en troværdig illusion om Myers, men jeg ville nu gerne have set en lille smule mere fra hospitalet og hans proces. Dermed skal man så også tænke på hvilken genre, man beskæftiger sig med. Halloween er jo absolut ikke tænkt til verdens psykiatere. Zombie starter dog et sted, som han ikke helt færdiggør, for lige pludselig er vi 15 år senere og Myers' sind er blevet mørkere end sort. Derfor er der for mange bolde i luften, når vi bevæger os over i "nedslagtningstimen", som fungerer suverænt! Det er svært at kommentere, men konklusionen må være at Zombie har forsøgt sig modigt med at skabe rammerne om Myers' unge dage, men det er som at skyde sig selv i foden, fordi det på grund af genren og Halloween-universet ikke helt kan blive ført ud og være troværdigt; Myers skal jo stadig være skabt af en mystificerende tåge-
Skuespillerne fungerer fint, da gamle drenge som Malcolm McDowell, William Forsythe og Brad Dourif gør det som de plejer, mens de forskellige teenagepiger måske godt kan blive anstrengende at se på i længden, men det tangerer også kun til irritationen. Det er som sådan ikke noget der går vitterligt udover filmens kvalitet. Selvom Zombie måske lige lovligt meget udpensler de unges sexlyster, er det selvfølgelig med til at gøre filmen mere nærgående, for hvordan ville du have det, hvis du pludselig blev grebet af en maskeret mand i wrestlerstørrelse under din meget intime akt? Zombie sætter bare publikums sanser på en prøve, og det skal der sometider nogle flere grafiske udpenslinger til. Billedsiden er flot i Halloween, hvor der både er håndholdt og rystende kamera samt skæve til tider minimalistiske billeder, som gør det en ren fornøjelse at se på (hvis du kunne lide billedsiden i Texas-remaket, vil du heller ikke her blive skuffet!).
Alt i alt kom jeg faktisk tilfreds ud af biografen, for Halloween anno 2007 er en rigtig god horror, som mangler suspensen men til gengæld bader i vold og blod. Det lyder overfladisk, men jeg forlanger faktisk ikke ret meget mere af en film som denne, for det er vigtigt at spørge sig selv om det overhovedet er muligt at lave et bedre remake af Halloween end Zombie har gjort? Mange vil sikkert sige, jamen giv da bare opgaven til Tarantino eller Aranofsky eller en anden højtrespekteret gut; problemet er bare at det e et absolut ubrugeligt svar! Der er visse aspekter, man er nødt til at overveje og ikke mindst genren, som jeg mener Zombie meget bedre kan forholde sig til end en anden. Fordi Zombie er så aggressiv og reaktionær, er han en den rette til at lave et remake, som så at sige skal passe ind i de unges rammer og horrorfansenes for den sags skyld. Det skal så også til sidst siges, at Zombie virkelig har begivet sig ud på en svær opgave, for hvordan kan man egentlig lave en mere detaljeret film om Michael Myers uden at fjerne mystikken omkring ham?
Zombie har endnu en gang tilfredsstillet mig, men jeg er nødt til at være en tand mere hård og kritisk end jeg plejer og rykke filmen ned på det største 4-tal, jeg nogensinde har givet. Filmen har desværre alligevel nogle få skønhedsfejl, jeg godt kunne have undværet. Men bare rolig, den får med det samme en fast plads i min filmsamling, når den kan købes over nettet!
Filmen er som sagt et remake, derfor er der selvfølgelig ikke mange ændringer i den overordnede handling. Vi starter selvfølgelig i Haddonfield, hvor vi lige fra første scene bliver kastet ud i den unge Michael Myers' (Daeg Faerch) hverdag med den alkoholiske og ubehagelige fader (William Forsythe), den uansvarlige moder (Sheri Moon) og storesøsteren som ligner en pornostjerne (Hanna Hall) i det nærmest bombede hus. Det kan lige så godt siges, at Zombies talenter indenfor dialogen måske ikke er helt sofistikeret, men hva' faen, man får da en fornemmelse af, hvilket hus vi befinder os i. Michael bliver selvfølgelig mobbet på det groveste, som også giver bagslag i en masse slåskampe mellem ham og de hårde drenge. Det følger i en samtale mellem moderen, rektor og endelig Dr. Samuel Loomis (Malcolm McDowell), som tilbyder sin hjælp som psykolog for Michael. Samme aften, den 31. oktober, bliver så den skelsættende aften, som ville få indflydelse på hele horrorgenren, her i Zombies version gjort mere brutal og ... udpenslende! Den 10-årige Michael beslutter sig for at myrde sin familie, undtagen sin mor og lillesøster. Ellers ender faderen med et tykt snitsår i halsen, storesøsterens kærestes hoved bliver nærmest pulveriseret med et aluminiumsbat, mens storesøsteren selv bliver stukket ihjel 17 gange. Tidlige teenageproblemer? Det tror jeg nok, ja! Michael bliver selvfølgelig taget fra moderen og sendt på psykiatrisk afdeling med Dr. Sam Loomis. Her erfarer Loomis at Michael ikke har et eneste godt gen i sin arvemasse, og Michael kommer derfra ikke til at nænne et eneste ord de næste 15 år - han har mildest talt kun dyrket sin eneste interesse, som består i at lave alle mulige slags bizarre masker (genial feature fra Zombies side af). Filmens mere mystificerede del rykker nu over til den brutale teenage-horrordel, da Michael flygter fra hospitalet. Jeg vil råde publikum til at nyde disse scener, da Michael får sparket noget seriøs røv hvor blodet flyder nedad gulvene, væggene, loftet osv. Han er altså nu på fri fod og er taget til Haddonfield efter sin lillesøster Laurie Strode (Scout-Taylor Compton).
Resten af filmen er ligeledes udført med rå kølighed, og jeg elsker at se på Michael Myers, når han går og slagter alle de utidige teenagere, som ikke tænker på andet end alkohol og sex. Dertil er også indført nogle nye scener i forhold til originalen, bl.a. mordet på Lauries forældre og faktisk også Loomis, som jo så udelukker en mere tro remake af Halloween 2 fra 1981. Jeg synes faktisk at Zombies supplement med nye plots er glimrende udført, fordi han hverken piller ved det gamle plot, men samtidig så er det heller ikke en tro kopi - uanset hvad, så bliver anmeldere ved med at skrive, at han ikke tilfører nye elementer, som om de alle var naturligt indædte modstandere af remakes. Det er svært hvilke andre nye ting Zombie kunne have tilført uden at fjerne sig for langt fra '78-udgaven, hvis overhovedet nogen.
Filmen er nærmest delt op i to dele, som begge ca. varer 45 min. Dette er også en ny struktur og instans, for hvis man sammenligner med originalen er fordelingen 10 min. på den unge Myers og 80 min. på psykopaten Myers. Dette gør selvfølgelig, at der er skruet MEGET ned for den mysticisme, som Carpenter så brilliant præsterede, hvilket er et af filmens svage minusser. Man sidder ikke rigtig og er bange for om Myers sidder lige bag én i biografmørket. Til gengæld manglede Carpenter så at tilføre en lille smule mere voldelighed og brutalitet, for i Zombies udgave føler man virkelig at Myers er selve Satans onde engel, og der er både blod i litervis, knive, baseball-bats, kæmpe brædder og Myers' næver som flyver rundt i næsten hver scene. Filmens fokus er dermed kun Michael Myers og manden/monsteret bag masken, som han bærer næsten hele filmen igennem, man får endda historien om den hvide maske, som må siges at være en af filmenhistoriens gigantiske hororikoner. På samme måde som med den 10-årige, fornemmer man at den unge dreng finder sit sande jeg bag den maske han har på, virkeligheden er uhåndterbar uden denne genstand, han sande jeg bliver dermed inkorporeret i masken, som jo er en illusion. Dette er et modigt forsøg på at "forstyrre" den kølige mystik om Myers, for hvornår bliver det for meget og "skæbnebestemt"? Publikum ved jo godt at den unge Myers ender med at blive moderisk psykopat, derfor kunne man godt fristes til at tro at hans liv bliver konstrueret sådan, så det kun passer med resultatet - at livet så at sige ikke bliver efterladt til tilfældighederne. Det lykkes også Zombie at skabe en troværdig illusion om Myers, men jeg ville nu gerne have set en lille smule mere fra hospitalet og hans proces. Dermed skal man så også tænke på hvilken genre, man beskæftiger sig med. Halloween er jo absolut ikke tænkt til verdens psykiatere. Zombie starter dog et sted, som han ikke helt færdiggør, for lige pludselig er vi 15 år senere og Myers' sind er blevet mørkere end sort. Derfor er der for mange bolde i luften, når vi bevæger os over i "nedslagtningstimen", som fungerer suverænt! Det er svært at kommentere, men konklusionen må være at Zombie har forsøgt sig modigt med at skabe rammerne om Myers' unge dage, men det er som at skyde sig selv i foden, fordi det på grund af genren og Halloween-universet ikke helt kan blive ført ud og være troværdigt; Myers skal jo stadig være skabt af en mystificerende tåge-
Skuespillerne fungerer fint, da gamle drenge som Malcolm McDowell, William Forsythe og Brad Dourif gør det som de plejer, mens de forskellige teenagepiger måske godt kan blive anstrengende at se på i længden, men det tangerer også kun til irritationen. Det er som sådan ikke noget der går vitterligt udover filmens kvalitet. Selvom Zombie måske lige lovligt meget udpensler de unges sexlyster, er det selvfølgelig med til at gøre filmen mere nærgående, for hvordan ville du have det, hvis du pludselig blev grebet af en maskeret mand i wrestlerstørrelse under din meget intime akt? Zombie sætter bare publikums sanser på en prøve, og det skal der sometider nogle flere grafiske udpenslinger til. Billedsiden er flot i Halloween, hvor der både er håndholdt og rystende kamera samt skæve til tider minimalistiske billeder, som gør det en ren fornøjelse at se på (hvis du kunne lide billedsiden i Texas-remaket, vil du heller ikke her blive skuffet!).
Alt i alt kom jeg faktisk tilfreds ud af biografen, for Halloween anno 2007 er en rigtig god horror, som mangler suspensen men til gengæld bader i vold og blod. Det lyder overfladisk, men jeg forlanger faktisk ikke ret meget mere af en film som denne, for det er vigtigt at spørge sig selv om det overhovedet er muligt at lave et bedre remake af Halloween end Zombie har gjort? Mange vil sikkert sige, jamen giv da bare opgaven til Tarantino eller Aranofsky eller en anden højtrespekteret gut; problemet er bare at det e et absolut ubrugeligt svar! Der er visse aspekter, man er nødt til at overveje og ikke mindst genren, som jeg mener Zombie meget bedre kan forholde sig til end en anden. Fordi Zombie er så aggressiv og reaktionær, er han en den rette til at lave et remake, som så at sige skal passe ind i de unges rammer og horrorfansenes for den sags skyld. Det skal så også til sidst siges, at Zombie virkelig har begivet sig ud på en svær opgave, for hvordan kan man egentlig lave en mere detaljeret film om Michael Myers uden at fjerne mystikken omkring ham?
Zombie har endnu en gang tilfredsstillet mig, men jeg er nødt til at være en tand mere hård og kritisk end jeg plejer og rykke filmen ned på det største 4-tal, jeg nogensinde har givet. Filmen har desværre alligevel nogle få skønhedsfejl, jeg godt kunne have undværet. Men bare rolig, den får med det samme en fast plads i min filmsamling, når den kan købes over nettet!
05/11-2007
