Overfladisk film om overflade

”Hvid Nat” er Jannik Johanens tredje film. Han har været aktiv i tv-branchen med afsnit af ”Rejseholdet” og ”Ørnen”, og ligesom de serier er ”Hvid Nat” flot produceret med masser af blå og grå toner, og så har den et typisk plot uden de store overraskelser eller dybder. Det er fint nok langt hen af vejen som tilforladelig underholdning, men det halter kraftigt til sidst, da alting skal forløses.

Ulrich (Lars Brygmann) er en hård og kynisk ejendomsmægler med røven fuld af penge, en lækker lejlighed og en tidligere model som overklassehustru. Da han på en bodega skubber til en fulderik, der falder ned og dør, bliver det påskuddet for en selvransagning hos Ulrich. Han vågner op og finder ud af, at han er en dum skid. Det kunne vi ellers have fortalt ham fra filmens første fem minutter. Ulrich finder ud af, at den døde mand har en hustru og to børn. Han køber et hus til hende for at råde bod på skaden. Men det er ikke nok for at rydde op i hans samvittighed.

Handlingens videre forløb er som sagt ganske forudsigelig, og derfor også en tand kedelig. Og så er der en nøglescene til sidst, hvor Ulrichs fortid med sin far og afdøde søster forenes med Ulrichs nutidsforhold til enken. Den nøglescene er ikke troværdig, og derfor ramler filmen sammen til sidst. Specielt når søsteren også begynder at spøge i Ulrichs sind. Men Lars Brygmann viser, hvorfor han får så mange roller i dansk film. Han fortjener dem hver og en.