CIA's beskidte metoder under lup

4.0
Politisk thriller om en egyptisk kemiingeniør, der har boet i USA i 20 år og er amerikansk gift. Alligevel bliver han bortført af CIA, fordi der er mistanke om, at en terrorist har ringet til ham. Og da han ikke tilstår med det samme, flyver CIA ham til et muslimsk land, hvor lokale politifolk forsøger at tvinge tilståelsen frem med tortur.

Ingeniøren er et offer for 'extraordinary rendition' - som er amerikansk kancellisprog for de hemmelige CIA-flyvninger, hvor mistænkte terrorister overdrages til nogle, der kan gøre det beskidte arbejde, mens amerikanerne vasker hænder.

"Rendition" er en meget politisk film, der tydeligt markerer sit standpunkt mod den slags hemmelige operationer, mod retsløshed og mod tortur. Den skærer sine meninger helt ud i pap - men heldigvis bliver manuskriptet reddet af, at handlingen foregår i tre godt udtænkte spor, der tilsammen giver et elegant billede af, at anvendelsen af tortur kun skaber en negativ spiral.

Den er instrueret af sydafrikanske Gavin Hood, der for to år siden fik en Oscar for "Tsotsi". Som hans gennembrudsfilm er "Rendition" fyldt med masser af patos, næsten for meget af det gode, men den understreger samtidig, at Hood er en meget humanistisk historiefortæller, som også besidder et ganske stort visuelt talent.

På skuespillerfronten er det en stærkt besat film. Reese Witherspoon, Meryl Streep, Peter Sarsgaard og J.K. Simmons gør det alle solidt - ikke mindst Witherspoon som højgravid kone til den bortførte. Derimod er Jake Gyllenhaal ikke for overbevisende som den grønne CIA-agent, der får ansvaret for operationen, og Omar Metwally har i sagens natur ikke mange strenge at spille på som manden, det går ud over. Så israelske Igal Naor ender med at levere filmens mest mindeværdige præstation som den arabiske politichef, der leder torturen. Han balancerer flot rollen mellem et kynisk, brutalt bæst og et levende menneske.

"Rendition" er en film, der næsten kammer over i sit politiske raseri. Den er temmelig klodset i sin argumentation og ret tung at komme igennem. Men samtidig er den faktisk elegant bygget op, velspillet og intellektuelt engagerende. Og der er i hvert fald ingen tvivl om, at den tager fat i et vigtigt emne.
Afsløringen