Hvis kop te?

Jeg kunne sikkert finde mange grunde til at jeg ikke bryder mig om "The Gift", men helt basalt tror jeg at det handler om genren. Jeg har aldrig kunne finde psykologisk gys (som det så fashionabelt bliver kaldt) uhyggeligt. En kvinde der ser lemlæstede lig flyde rundt i trækronerne og som bliver hjemsøgt af mennesker og syner, der ikke findes, er ikke min kop te. Langtfra. Spøgelser og overnaturlige scenarier skræmmer mig simpelthen ikke. Tværtimod finder jeg det direkte sjovt. Ergo er det måske unfair at en person, med så grum en fordom, skal have lov til at skrive en anmeldelse om Sam Raimi's og Billy Bob Thorton's forsøg på at lave en uhyggelig thriller - but here we go.

Teknisk set er "The Gift" holdbar. Cate Blanchett, Hillary Swank og den mere undervurderede Giovani Ribisi, gør deres helhjertede og velspillede forsøg på at suge os ind det forkrøblede og krybende univers. Den mere lunkne del er så, at castingen er helt af helvede til! Hvem der end valgte at søde, nuttede Katie Holmes skulle spille dyrisk og uartig nymfoman, eller caste en (som altid) talentløs Keanu Reeves som psykopatisk redneck, burde måske få brillerne tjekket - det fungerer simpelthen ikke.

Historien er som den skal være i en film af denne kaliber - fyldt med klichéer og dårlige undskyldninger for at skabe chokeffekter. En god ting er dog manglen på blod, indvolde og hvad Hollywood ellers kan finde på. Det er altid forfriskende at se en gyser, som sparer på effekterne og istedet vælger at give os "gyset" lidt mere subtilt.

Selvom "The Gift" har sine små øjeblike, er den alt andet end helstøbt. Dens platte forsøg på at skabe et antropolgisk billede af figurene og give socialrealistiske fordybninger i dens tamme historie, er til tider vulgært at se på. Ribisis portræt som misbrugt dampbarn (samt hans senere hævntogt) og Swanks voldsramte kvindemenneske, er begge billige forsøg på for få kød til knoglerne.

"The Gift" er ikke en ringe gyser som så, men langt fra et godt stykke arbejde. Jeg er træt af at se på film af denne genre, som folk lovpriser til skyerne. "The Ring", "The Grudge", "Dark Water" og hvad USA ellers vælger at hugge fra Japan, der spreder sig som ringe i vandet. I DK alene har vi set "Cat" og "Midsommer", der alle har flere ting til fælles: Det er ringe skrevet og billigt sluppet.

"The Gift" ligger dog i den pæne ende af skalaén og jeg erkender, at den nok er blevet et offer for min personlige antropi - men når det er sagt, spring den over i køen. Der er intet af gå glip af.