Blandede Fornemmelser

3.0
Klaustrofobi er altid et godt emne at behandle inden for gyserfilm, men i Them lykkedes det ikke de to debuterende instruktører til fulde.

Kameraføringen er dog upåklagelig og den gennemgående klaustrofobiske fornemmelse er bestemt godt bibeholdt og bliver til tider direkte ubehagelig.

Der er dog to store fejl: Spilletiden og filmen gnerelt, for på trods af det gode og kreative kamerarbejde føles bare som noget af et vagt forsøg på at gøre The Descent eller Funny Games kunsten efter, og det uhyggelige element er kun fokuseret på de mange pludselige choklyde men det bliver mere irriterende end neglebidende som filmen sniger sig frem mod sit klimaks.

Jeg savnede mere information hos de to hovedpersoner så man kunne føle mere med dem når konflikten først skydes igang, for 71 minutter er ikke lang tid specielt når man tænker på at man skal have sympati for sine hovedpersoner.

Filmen er dog ekstremt skræmmende de sidste 10 minutter når det endelig afsløres hvem THEM er og slutningen er ekstremt ond og bidrager kun til at man ydeligere skræmmes ved tanken om at hele herligheden er baseret på virkelige hændelser.

Men som sagt: Hvis man har set Funny Games, The Descent eller enddog Panic Room er der ikke meget at komme efter her.

3 store stjerner!
Them