Tristesse

Det er en socialrealistisk film om det gamle Rumænien. Den er ikke særlig munter. Det er nok ikke en film man skal se lørdag aften. Men den er stærk og intens. Stilen minder mig om Jim Jarmusch: Ekstremt langsomt tempo, et minimum af klip, og alle mulige ubetydelige detaljer, man normalt ikke ser på film. Hvornår har man for eksempel sidst hørt replikken: ”Smæk lige (bil)døren en gang til; den er ikke ordentlig lukket”? Men i modsætning til Jarmusch har den nerve. De to veninder, der befinder sig i en ulykkelig situation, bliver spillet så hudløst og indlevende, at man næsten glemmer at det er film, og ikke virkelighed. Deres indestænkte smerte lyser ud af hvert et billede.

Handlingen kan opsummeres i én sætning: Den handler om en pige der får foretaget en illegal abort på et hotelværelse. Titlen hentyder til hvor langt hun var henne.

Man undrer sig over hvordan en anden borger i det kommunistiske Østeuropa, nemlig tjekken Milan Kundera, kunne skrive en roman om tilværelsens ulidelige lethed.